Senfølgerforeningen søger specialestuderende

Vil du skrive projekt i samarbejde med Senfølgerforeningen? Vi er meget interesserede i at indgå samarbejde med en gruppe specialestuderende i forbindelse med projektarbejde, der kan belyse nogle af de problemstillinger, der er forbundet med senfølger og livet efter et kræftforløb.

Nytårshilsen til Senfølgerforeningens medlemmer

Kære medlem af vores senfølgerforening. Vi vil gerne benytte denne søde juletid til at sende dig en lys og glad hilsen. Vi håber, du har haft en god jul og ønsker dig alt det bedste i det nye år.

Nikoline har senskader efter sin kræftbehandling

Halvdelen af de børn og unge, der bliver helbredt for kræft, får senfølger som knogleskørhed og depression.

Børnekræftoverlevere føler sig overset

Mange unge mennesker, som har overlevet en kræftsygdom som børn, må leve videre med nye sygdomme og problemer - også kaldet senfølger. Det gælder uanset køn, alder, diagnose og behandlingsformer. Det viser en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse, som ønsker mere fokus på denne gruppe. For eksempel bør hver patient have en senfølgejournal efter kræftbehandlingen, hvor alle oplysninger samles.

Det ingen taler om: Så ødelæggende er senfølgerne efter kræft

Når kræftpatienter skal behandles, er det ofte en lang og udmattende proces. Behandlingen består som regel af flere forskellige typer som strålebehandling, kemoterapi eller kirurgi. TV2 News har interviewet Senfølgerforeningens formand Marianne Nord Hansen, der fortæller om senfølger.

Cured - but at what cost? Long-term consequences of cancer and its treatment

There are more than two million people living with cancer in the UK today, but not all of them are living well. Cancer and its treatment often leaves a gruelling physical and mental legacy for many years afterwards. It begs the question – do we really understand the true cost of being cured?

Hospitaler er for dårlige til at henvise socialt sårbare patienter til rehabilitering

Mangel på viden og forudindtagede holdninger. Der er mange årsager til, at kræftpatienter ikke bliver sendt videre til genoptræning og rehabilitering. Men alle kræftpatienter skal systematisk henvises. Det siger Kræftens Bekæmpelse på baggrund af en ny undersøgelse, der har set på årsagerne til, at patienter med kort eller ingen uddannelse alt for sjældent får hjælp til at vende tilbage til hverdagen.

Long-Term Side Effects of Cancer Treatment

A late effect is a side effect that occurs months or years after cancer treatment. Many people who have received treatment for cancer have a risk of developing long-term side effects. In fact, evaluating and treatment of late effects is an important part of survivorship care.

Hormonbehandling og senfølger hos kvinder

Nogle kræftbehandlinger hæmmer produktionen af kønshormon hos kvinder. Når koncentrationen af kønshormon nedsættes, går kvinder i overgangsalder.

Hormonbehandling og senfølger hos mænd

Nogle kræftbehandlinger hæmmer produktionen af kønshormon hos mænd. Når koncentrationen af kønshormon nedsættes, kan mænd få hormonelle senfølger, som minder om dem, kvinder oplever i overgangsalderen.

Behandling mod brystkræft kan skade hjertet

Hjertesygdom er en hyppig følge efter behandling for brystkræft og er desværre med til at øge dødeligheden hos patienter, som overlever brystkræft. Årsagen er ukendt, men nu skal forskere undersøge problemet i et nyt stort studie, der støttes af penge fra Knæk Cancer-indsamlingen.

Brystkræftpatienter risikerer knogleskørhed efter kemoterapi

80 pct. af kvinder med brystkræft lever mere end 10 år efter deres behandling. Derfor er der behov for at undersøge risikofaktorer for eventuelle senfølger. I et forskningsprojekt på Odense Universitetshospital er man i gang med at undersøge, hvor stor risikoen er for at udvikle knogleskørhed, fordi kvinderne får store doser binyrebarkhormon for at forebygge kvalme og allergiske reaktioner.

Kræftpatienters erfaringer skal give bedre behandling af senfølger

Flere end 235.000 danskere lever med kræft. Vi lever generelt længere med sygdommen, og derfor er der også flere, der lever med bivirkninger – også kaldet senfølger – i mange år efter behandlingen. I dag er det især læger, der vurderer patienternes senfølger. Men hos Kræftens Bekæmpelse arbejder forskere på at udvikle skemaer, hvor patienterne selv fortæller om deres senfølger. Det skal føre til mere målrettet og effektiv hjælp, der kan give patienterne bedre livskvalitet.

Ny forskning skal mindske kræftskader

I takt med at flere kræftpatienter overlever deres sygdom, stiger antallet af mennesker, som må leve med skader – såkaldte senfølger – efter behandlingen. Nu vil Kræftens Bekæmpelse støtte forskning, der skal mindske senfølger hos både børn og voksne.

Kræftpatienter skal have en fast livline til sundhedsvæsenet

Mange kræftpatienter lades i stikken og må ofte sejle deres egen sø, efter at de har klaret selve behandlingen. Men det kan blive bedre. Efterbehandling og rehabilitering skal sættes i system. Og patienterne skal have en konkret plan, når de forlader hospitalet, siger formanden for Kræftens Bekæmpelses Komité for Psykosocial forskning, Signe Vikkelsø.

Ændrede sygesikringsregler kan ramme kræftpatienter

Fra 1. august kan det gule sundhedskort ikke længere bruges som rejsesygeforsikring i EU. I stedet dækker det blå, men ikke alt er omfattet. Vil man være sikret mod store uforudsete udgifter på rejsen, skal man nu tegne en privat rejseforsikring. Men Kræftens Bekæmpelse frygter, at kræftpatienter kan få problemer med at tegne en forsikring.

Børnekræftoverlevere risikerer hormonforstyrrelser

Behandlingen af børn med kræft er gennem de seneste fire årtier forbedret markant, med det glædelige resultat, at omkring 80 pct. af børnene i dag kureres. En ny stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser imidlertid, at mange overlevere får kroniske senfølger, som skyldes forstyrrelser af kroppens normale hormonproduktion. Artiklen er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, The Lancet.

På vej med nye opfølgningsprogrammer for kvinder med kræft i underlivet

De kontrolforløb, som kvinder med kræft i underlivet i dag får tilbudt, øger ikke deres overlevelse. –Vi skal væk fra tanken om, at alle skal tilbydes kontrol, men vi skal i stedet tilbyde individuel opfølgning/kontrol og individuel rehabilitering, eller sagt med andre ord: Rette hjælp til rette person, siger professor Ole Mogensen fra Odense Universitetshospital. Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe og KIU – Patientforeningen for Kvinder med Kræft i Underlivet sætter i dag fredag den 31. januar fokus på blandt andet opfølgningsprogrammer på et symposium på Odense Universitetshospital.

Tværfaglig rehabilitering til mænd med prostatakræft nytter

To timers undervisning af en fysioterapeut og to timers undervisning af en sygeplejerske med ekspertise indenfor strålebehandling betyder, at prostatakræftpatienter minimerer deres senfølger efter stråle- og hormonbehandling og dermed får en bedre livskvalitet. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Odense Universitetshospital, som er offentliggjort i British Journal of Cancer.