På vej med nye opfølgningsprogrammer for kvinder med kræft i underlivet

De kontrolforløb, som kvinder med kræft i underlivet i dag får tilbudt, øger ikke deres overlevelse. –Vi skal væk fra tanken om, at alle skal tilbydes kontrol, men vi skal i stedet tilbyde individuel opfølgning/kontrol og individuel rehabilitering, eller sagt med andre ord: Rette hjælp til rette person, siger professor Ole Mogensen fra Odense Universitetshospital. Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe og KIU – Patientforeningen for Kvinder med Kræft i Underlivet sætter i dag fredag den 31. januar fokus på blandt andet opfølgningsprogrammer på et symposium på Odense Universitetshospital.

Tværfaglig rehabilitering til mænd med prostatakræft nytter

To timers undervisning af en fysioterapeut og to timers undervisning af en sygeplejerske med ekspertise indenfor strålebehandling betyder, at prostatakræftpatienter minimerer deres senfølger efter stråle- og hormonbehandling og dermed får en bedre livskvalitet. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Odense Universitetshospital, som er offentliggjort i British Journal of Cancer.

Senfølger efter brystbevarende operationer undersøges

Flere og flere brystkræftpatienter får foretaget en brystbevarende operation, men ingen har kortlagt, om den såkaldte onkoplastiske teknik, man anvender, gør, at kvinderne efterfølgende risikerer at få senfølger fra skulder og arm.

Senfølger på dagsordenen

Flere og flere overlever kræft og kæmper med fysiske, psykiske og sociale senfølger efter behandling. En konference på Christiansborg i dag onsdag den 23. oktober sætter fokus på, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til at håndtere og forebygge senfølger efter kræftbehandling.

Behov for mere forskning i senfølger efter tarmkræft

I takt med at stadig flere danskere hvert år får diagnosen tyktarmskræft, har Patientnetværket for Tarmkræft besluttet at intensivere indsatsen for de kræftramte og deres pårørende. På onsdag stifter netværket derfor en landsdækkende patientforening for bedre at bistå de knapt 30.000 berørte, der ifølge Annelise Læssøe fra netværket ofte føler sig meget alene med deres symptomer og tabubelagte senfølger.

Medhold i hver sjette kræftklage

Når patienten føler sig utilstrækkelig undersøgt af lægen eller oplever, at der ikke bliver reageret på prøvesvar, kan det få så alvorlige konsekvenser for kræftramte, at de efterfølgende vælger at klage. - Klagerne dokumenterer, at vi har brug for sikrere arbejdsgange på flere områder, ligesom der er et stort behov for bedre information om risici til patienterne forud for f. eks. operation, siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse Henriette Lipczak.

Kræftpatienter skal ikke selv kontrollere deres kræft

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) vil skrue ned for de rutinemæssige kræftkontroller. –Kræftpatienter skal have den hjælp og opfølgning, der er behov for – både for at kontrollere sygdommen, mindske utrygheden og mindske senfølger af sygdommen, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse. I dag fredag den 12. april lancerer ministeren et nyt udspil på kræftområdet.

Tilbud om kommunal kræftrehabilitering breder sig

En opgørelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at ved udgangen af 2012 havde halvdelen af landets kommuner målrettede tilbud om kræftrehabilitering. 36 procent var ved at etablere rehabiliteringstilbud, mens 14 procent endnu ikke var kommet i gang. Kræftens Bekæmpelse er meget positive, men slår fast, at det er vigtigt, at de tilbud, der gives, er relevante og lever op til de faglige standarder.

Intimitet - førstehjælp til kræftramte unge

Ikke mindst for yngre kræftramte er det vigtigt at få hjælp til at bevare det intime liv. - Det fungerer som en selvtillidsgenerator, der øger deres livskvalitet og evne til at mestre sygdommen og kan mindske de talrige psykosociale senfølger, kræftpatienter døjer med, siger professor i sexologi ved Aalborg Universitet, Christian Graugaard.

En vejviser i kræftpatienters vej tilbage til livet

Hvordan hjælper vi kræftpatienten tilbage til et normalt liv? Det er ikke et spørgsmål, som har fyldt meget i sundhedsvæsenet, hvor penge og ressourcer først og fremmest går til behandling. Og herefter må patienten selv klare resten og finde tilbage til et normalt liv ved egen hjælp. En ny bog ”Kræft – senfølger og rehabilitering” samler for første gang viden og erfaringer om rehabilitering og livet efter kræft.