Kræftens Bekæmpelse uddeler 73,5 mio. kr. til kræftforskning

- Vi skal kunne informere kvinderne langt bedre om bivirkninger og senfølger ved strålebehandling, siger professor Kari Tanderup fra Aarhus Universitetshospital

Hvert år uddeler Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg (KBVU) mange millioner kroner til forskning. Udvalget har netop været sammen for at gennemgå mange ansøgninger. Rammen var på forhånd fastsat til 73,5 millioner kroner, og det betyder, at nu kan 45 forskningsprojekter starte op, og igangværende projekter kan fortsætte med penge fra Kræftens Bekæmpelse.

En af dem, som kan komme i gang med et nyt, spændende forskningsprojekt, er professor Kari Tanderup fra Aarhus Universitetshospital. Hun har modtaget 1.560.000 kr. til at forske i, hvordan man kortlægger omfanget af senfølger efter strålebehandling for kvinder med livmoderhalskræft.

- Vi skal blive bedre til at informere kvinderne om senfølger efter strålebehandling. Derfor er patienternes erfaringer med bivirkninger og senfølger uhyre vigtige, siger Kari Tanderup.

Data på 1.400 kvinder skal give svar

Kari Tanderup fortæller, at de i dag har data for 1.400 kvinder med livmoderhalskræft, som er rekrutteret i et internationalt studie (EMBRACE) med 23 deltagende afdelinger. Kvinderne har selv rapporteret deres bivirkninger og almene velbefindende i en dataindsamling, som startede tilbage i 2008. Man har data inden starten af deres behandlingsforløb, og så har man fulgt dem hver især, siden de afsluttede deres behandling.

-Det gode er, at vi er i stand til at følge kvinderne over tid. Vi ved, at der er bivirkninger ved strålebehandling. Nogle bivirkninger ændrer sig over tid, fordi kroppen selv ’helbreder’ nogle af senfølgerne som en del af helingsprocessen, mens det for andre kvinder gælder, at der kommer nye senfølger flere år senere som for eksempel kan skyldes arvvævsdannelser, siger Kari Tanderup.

Det betyder ifølge Kari Tanderup også, at forskerne kan tælle, om en patient har haft den samme bivirkning én eller flere gange. For står der i journalen, at patienten eksempelvis har diarré, kan det jo skyldes andet end en bivirkning fra strålebehandlingen. Det kunne jo være patienten havde fået diarré på grund af noget, hun har spist, mens det for en anden patient kan skyldes strålebehandlingen, fordi hun har døjet med diarré i flere år.

- Vi skal identificere den eller de største byrder, som kvinderne slås med årene efter strålebehandling. Jeg ser frem til, at vi får viden om patienternes erfaringer, så vi bliver langt bedre til at forklare og inddrage kvinderne på et dokumenteret grundlag, når vi skal have en dialog om behandlingen, siger Kari Tanderup.

Den viden skal også være med til hele tiden at kunne tilpasse og forbedre behandlingen, så den bliver så skånsom som muligt.

Forskningsprojektet forventes afsluttet i 2018.