For mange kræftpatienter får ikke hjælp til psykiske problemer

09-02-2016
Sundhedsvæsenet skal blive langt bedre til at finde og hjælpe de mange kræftpatienter, der kæmper med psykiske problemer efter afsluttet kræftbehandling. Alt for mange får ikke den hjælp og støtte de har brug for, og det kan få store konsekvenser for patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet, livskvalitet og dødelighed. På en konference i dag sætter Kræftens Bekæmpelse, Videncenter for Rehabilitering og Palliation samt KL fokus på kræftrehabilitering.
Alle kommuner har i dag et tilbud, der skal hjælpe kræftpatienter tilbage til hverdagen efter kræft. Der er godt styr på den fysiske træning, men den psykosociale støtte er stadig ikke god nok, siger Bo Andreasen Rix, chef i Kræftens Bekæmpelse.

Alle kommuner har i dag et tilbud, der skal hjælpe kræftpatienter tilbage til hverdagen efter kræft. Der er godt styr på den fysiske træning, men den psykosociale støtte er stadig ikke god nok, siger Bo Andreasen Rix, chef i Kræftens Bekæmpelse.

Hver femte kræftpatient får en behandlingskrævende depression, og op til 25 pct. bliver angste eller triste. Men mange kræftpatienter får stadig ikke den nødvendige hjælp. Hverken på hospitalerne, hos den praktiserende læge eller i kommunernes rehabiliteringstilbud.

Det fortæller professor Ann-Dorthe Zwisler, leder af Enhed for Klinisk Forskning og Udvikling ved Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA).

Siden september har 100 patienter deltaget i et rehabiliteringskursus hos REHPA, og Ann-Dorthe Zwisler er overrasket over, hvor mange af deltagerne som stadig er psykisk belastede, efter at de har overstået deres behandling.

- Omkring 20 pct. eller flere af deltagerne er psykisk belastet i større eller mindre grad. Og langt de fleste har vel at mærke allerede været igennem et rehabiliteringsforløb i deres kommune, men har altså ikke fået den nødvendige hjælp der, siger Ann-Dorthe Zwisler og fortsætter:

- Flere er belastede af en dyb udmattelse, de er triste og har angstsymptomer. De har svært ved at finde energien til familien og til at komme tilbage til arbejdet. Forventningerne fra både familie og arbejdsgivere er ofte, at nu er behandlingen afsluttet, og så er alt i orden igen. Men sådan er det langt fra for alle, siger hun.

Hjælpen skal gives tidligt

Ann-Dorthe Zwisler mener, at både sygehuse og kommuner skal blive langt bedre til at identificere de patienter, der har tegn på betydelig psykisk belastning, så de kan få den hjælp de har brug for.

- Det er meget vigtigt, at patienterne får den rette hjælp tidligt, ellers er der risiko for, at problemerne bliver værre, hvilket gør det endnu sværere at komme ovenpå igen, siger hun.

- Der er stadig et stykke vej endnu, førend kommunerne har helt styr på den psykosociale støtte til kræftpatienter, siger Bo Andreasen Rix, chef i Kræftens Bekæmpelse.

Kommunernes tilbud kan blive bedre

Det er kommunernes opgave at tilbyde såkaldt rehabilitering til kræftpatienter, det vil sige hjælp til at vende tilbage til livet efter en kræftsygdom. Det blev et krav med kommunalreformen, og i dag har alle kommuner et tilbud. Det er rigtig godt, siger Bo Andreassen Rix, chef i Kræftens Bekæmpelse.

Men nu er det tid til at se på kvaliteten af tilbuddene:

- Rehabilitering skal bestå både af fysisk, psykisk og social hjælp eller støtte. Den fysiske træning har kommunerne rigtig godt styr på, men der er stadig et stykke vej endnu, førend kommunerne er helt i mål med den psykosociale støtte, siger Bo Andreasen Rix.

Mangler model for opsporing og for hjælp, der virker

Og det er der gode grunde til. Der findes nemlig ikke klare modeller for, hvordan man opsporer de patienter, der har psykiske problemer. Der findes heller ikke entydige modeller for, hvilken hjælp der er den bedste. Den viden skal REHPA bidrage med, gennem samling af viden og forskning på centret, fortæller Ann-Dorthe Zwisler.

Men selvom der ikke er faste modeller, kan opsporingen stadig godt være bedre:

- Sundhedsvæsenet skal også have fokus på den psykiske belastning det er at gennemgå et kræftforløb – og ikke kun på selve behandlingen, og på hvordan kroppen rent fysisk fungerer og kommer sig. Sundhedsvæsenet kan blive meget bedre til også at forstå, hvordan patienterne kommer sig mentalt efter alvorlig livstruende sygdom, siger Ann-Dorthe Zwisler.

På en konference på Hotel Nyborg Strand i dag sætter Kræftens Bekæmpelse, REHPA og KL fokus på den kommunale rehabilitering, på successer og udfordringer. Konferencen henvender sig til sundhedsprofessionelle, og tilslutningen har været stor. Mere end 70 kommuner deltager, for at dele viden og erfaring med andre kommuner.

Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA)

Videncenter for Rehabilitering og Palliation kom på finansloven i 2012. Dengang bestod det af Videncenter for Pallition (PAVI) og Kræftens Bekæmpelses rehabiliteringscenter, Dallund, som Region Syddanmark overtog driften af.

I 2015 besluttede man at endeligt sammenlægge Dallund og PAVI og flytte de rehabiliteringskurser, der foregik på Dallund, til nye og mere tidssvarende lokaler i Nyborg.

Der tilbydes fortsat fem dages kurser med overnatning til kræftpatienter fra hele landet. Det åbner officielt for kommunale samarbejdspartnere i forbindelse med konferencen, men allerede nu har 100 kræftpatienter deltaget i et kursus.

Der er tale om et nationalt videncenter, der skal skaffe viden om rehabilitering og palliation til kræftpatienter og andre patienter med andre alvorlige sygdomme, i første omgang hjertepatienter.

Videncenter for Rehabilitering og Palliation

 
Modtag vores nyhedsbrev

Vi sender nyhedsbreve ud til vores medlemmer ca. hver anden måned. Her kan du f.eks. læse om de seneste nyheder på senfølgeområdet og se en oversigt over vores kommende arrangementer og aktiviteter.

Ja tak, tilmeld mig