Fysisk aktivitet hos ældre kræftoverlevere med senfølger

Vi er tre kandidater i folkesundhedsvidenskab, som tidligere har skrevet et indlæg på Senfølgerforeningens hjemmeside. I vores speciale undersøgte vi, hvilke faktorer der kan motivere ældre kræftoverlevere til at øge deres niveau af fysisk aktivitet. Vi interviewede dermed 11 kræftoverlevere med senfølger, som alle var over 62 år.

Vi ønskede at have fokus på den problematik, der kan opstå, når kræftoverlevere bliver erklærede sygdomsfrie, men fortsat ikke føler sig raske grundet senfølger, hvorfor det kan være svært at søge behandling herfor (1). Dermed udarbejdede vi følgende definition af senfølger, som ligeledes blev anvendt i forbindelse med vores speciale:

“Senfølger er de negative følger, som optræder som konsekvens af at have haft en kræftsygdom og modtaget behandling herfor. Disse senfølger optræder, når kræftoverlevere er erklærede sygdomsfrie for kræft, men til trods for dette ikke oplever sig raske grundet senfølgerne.”

På baggrund af resultaterne fra specialet og en systematisk litteratursøgning, udviklede vi otte anbefalinger, som skal bevirke, at ældre kræftoverlevere med senfølger bliver motiveret til at deltage i en indsats henvendt til netop denne målgruppe. Indsatsens formål er at mindske de senfølger, som kræftoverlevere kan opleve. Disse otte anbefalinger er præsenteret herunder:

1. Ældre kræftoverlevere med senfølger skal motiveres til at udøve fysisk aktivitet:

Fysisk aktivitet er effektivt i forbindelse med at mindske senfølger (2,3,4,5).

2. Tætte relationer skal inddrages:

Social støtte har vist sig som et vigtigt element ift. at motivere kræftoverlevere til at udøve fysisk aktivitet:

3. Psykiske problematikker skal italesættes:

Ved at italesætte de psykiske problematikker, som kræftoverlevere med senfølger kan opleve, kan disse bearbejdes, hvormed psykiske senfølger, som eksempelvis angst, kan mindskes (6,7).

4. Indsatsen skal foregå i grupper med ligestillede:

Kræftoverleverne kan føle sig uden for normen, såfremt de deltager i motionstilbud henvendt til den generelle befolkning, idet de kan føle sig anderledes grundet deres senfølger, eller såfremt de ikke kan følge med ift. deres fysiske formåen (8).

5. Ældre kræftoverlevere med senfølger skal oplyses omde fysiske og psykiske gevinster, som de kan opnå ved at udøve fysisk aktivitet i forbindelse med at mindske deres senfølger:

Flere kræftoverlevere finder det motiverende, at de ved fysisk aktivitet kan opnå nogle fysiske og psykiske gevinster, som kan mindske deres senfølger (6,8,9). Dermed opstilles en anbefaling med henblik på at oplyse kræftoverlevere om disse gevinster, således at de kan motiveres til at udøve fysisk aktivitet.

6. Den fysiske aktivtiet skal niveauopdeles, således at alle ældre kræftoverlevere med senfølger kan deltage uanset fysiske formåen:

Ved at niveauopdele fysisk aktivitet kan kræftoverlevere motiveres, idet øvelser derved kan tilpasses den enkeltes niveau og fysiske formåen.

7. Ældre kræftoverlevere med senfølger skal oplyses om, hvorledes de kan undgå at pådrage sig skader i forbindelse med udøvelse af fysisk aktivitet:

Oplysning om skader i forbindelse med fysisk aktivitet skal bevirke, at den frygt kræftoverlevere kan have for at pådrage sig skader mindskes, således at denne ikke er en udfordring ift. at deltage i fysisk aktivitet.

8. Egenbetaling skal udgøre et beskedent beløb:

Egenbetaling kan udgøre en udfordring ift. at deltage i fysisk aktivitet, såfremt beløbet er for højt. Dermed bør dette beløb være beskedent.

Disse anbefalinger skal bevirke, at ældre kræftoverlevere med senfølger motiveres til at deltage i indsatsen, idet denne tager højde for de udfordringer og motivationsfaktorer, som denne gruppe kan opleve. Såfremt flere bliver motiveret til deltagelse, vil dette bevirke, at flere kræftoverlevere kan få mindsket deres senfølger, hvorved de kan opnå en højere livskvalitet.

Opgaven med litteraturhenvisninger kan fås hos Simone Møller Hede:
Telefonnr.: +45 22 16 72 00
Email: Simonehede@hotmail.com

Eva Hjorth Larsen
Jacqueline Capion Lemming
Simone Møller Hede

Referencer:

(1) Hansen HP, Tjørnhøj-Thomsen T. Cancer rehabilitation in Denmark: The growth of a new narrative. Med Anthropol Q. 2008;22(4):360–80. 

(2) Mustian KM, Sprod LK, Palesh OG, Peppone LJ, Janelsins MC, Mohile SG, et al. Exercise for the Management of Side Effects and Quality of Life among Cancer Survivors. Curr Sport MedRep. 2009;8(6):325–30.

(3) Courneya KS, Vallance JKH, McNeely ML, Karvinen KH, Peddle CJ, Mackey JR. Exercise issues in older cancer survivors. Crit Rev Oncol Hematol. 2004;51(3):249–61.

(4) Meyerhardt JA, Giovannucci EL, Holmes MD, Chan AT, Chan JA, Colditz GA, et al. Physical activity and survival after colorectal cancer diagnosis. J Clin Oncol. 2006;24(22): 3527–34. 

(5) Holmes MD, Chen WY, Feskanich D, Kroenke CH, Colditz GA. Physical Activity and Survival After Breast Cancer Diagnosis. J Am Med Assoociation [Internet]. 2005;293(20):2479–86.Available from: http://jama.jamanetwork.com/article.aspx?articleid=200955.

(6) Galantino M Lou, Greene L, Archetto B, Baumgartner M, Hassall P, Murphy JK, et al. AQualitative exploration of the impact of yoga on breast cancer survivors with aromatase inhibitor-associated art hralgias. Explor J Sci Heal. 2012;8(1):40–7.

(7) Martin E, Bulsara C, Battaglini C, Hands B, Naumann FL. Breast and Prostate Cancer Survivor Responses to Group Exercise and Supportive Group Psychotherapy. J Psychosoc Oncol[Internet]. 2015;33:620–34. Available from: http://www.tandfonline.com/doi/full/ 10.1080/07347332.2015.1082166.

(8) Wurz A, St-Aubin A, Brunet J. Breast cancer survivors’ barriers and motives for participating in a group-based physical activity program offered in the community. Support Care Cancer 2015;23:2407–16.

(9) Craike MJ, Livingston PM, Botti M. An exploratory study of the factors that influence physical activity for prostate cancer survivors. Support Care Cancer. 2011;19:1019–28.