Senfølger efter brystbevarende operationer undersøges

19-11-2013
Flere og flere brystkræftpatienter får foretaget en brystbevarende operation, men ingen har kortlagt, om den såkaldte onkoplastiske teknik, man anvender, gør, at kvinderne efterfølgende risikerer at få senfølger fra skulder og arm.

De danske brystkræftkirurger arbejder hele tiden på at forbedre og forfine deres operationsteknikker, hvilket blandt andet betyder, at man i dag anvender en såkaldt onkoplastisk teknik, der kombinerer det bedste inden for behandlingen af brystkræft med det bedste fra den kosmetiske brystkirurgi.

Mangler kendskab til komplikationer og senfølger

-Det betyder, at over 70 pct. af de brystkræftramte kvinder får foretaget en brystbevarende operation. Og det gode ved denne operationsteknik er, at kvinderne ikke kun bevarer brystet, men at brystet rent faktisk ligner ’det gamle bryst’. Dette til trods for, at operationsformen er mere omfattende end dem, vi tidligere anvendte. Vi fjerner større svulster og mere brystvæv, og alligevel bliver resultatet godt, siger professor, overlæge Peer Christiansen fra Aarhus Universitetshospital.

Men til gengæld ved brystkræftkirurgerne ikke, om den ’nye’ teknik medfører en større risiko for komplikationer og senfølger som smerter, føleforstyrrelser, nedsat mobilitet og kraft i arm og skulder eller lymfødem.

-Det er jo ikke sådan, at vi ikke tidligere har interesseret os for senfølger. Det har vi gjort i mange år, men der har fokus været på kvinder, der har fået brystbevarende operation i forhold til kvinder, som har fået fjernet hele brystet. Vi har også forsøgt at minimere omfanget af gener ved at indføre den såkaldte sentinel lymfeknudeteknik frem for at tømme hele armhulen for lymfeknuder, og det er dokumenteret, at det har mindsket forekomsten af senfølger. Nu skal vi undersøge, hvordan kvinder, der har fået foretaget en brystbevarende operation med onkoplastisk teknik, klarer sig, fortæller Peer Christiansen.

Senfølger går ud over livskvaliteten

Og det går Peer Christiansen i gang med at undersøge i starten af det nye år. Forskningsprojektet kommer til at bestå af tre delstudier. Det ene studie er en spørgeskemaundersøgelse til de midtjyske kvinder, som skal have foretaget en brystbevarende operation for brystkræft, hvori de bliver blandt andet bliver spurgt om deres arms funktion og livskvalitet – før og 18 måneder efter operationen. Det andet studie går ud på, at kvinderne skal undersøges ’fysisk’ før operationen og 18 måneder efter. Det tredje studie er en langtidsopfølgning af de kvinder, der for 10 år siden eller mere har fået foretaget en brystbevarende operation. Hvordan har de det i dag? Kan de bruge deres arm mv.? (De kvinder er ikke opereret med onkoplastisk teknik).

-Det er et stort projekt, men det er så vigtigt, at der kommer videnskabeligt dokumentation bag. Jeg tror og håber, at resultaterne ender op med, at vores nuværende operationsteknik er lige så god – om ikke bedre, og at det ikke giver kvinderne større risiko for senfølger. I dag ved vi, at 40 til 50 pct. af alle brystkræftopererede kvinder oplever kroniske smerter og nedsat funktion af skulder og arm, som gør det svært for dem at have en god hverdag. Derfor er den røde tråd for os – som altid – at gøre indgrebene mindre og så skånsomme som muligt, fastslår Peer Christiansen.

I forskningsprojektet skal indgå 250 brystkræftopererede kvinder. Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg støtter projektet med 1,35 mio. kr.

Læs om brystkræft