Kræftpatienter skal have en fast livline til sundhedsvæsenet

27-06-2014
Mange kræftpatienter lades i stikken og må ofte sejle deres egen sø, efter at de har klaret selve behandlingen. Men det kan blive bedre. Efterbehandling og rehabilitering skal sættes i system. Og patienterne skal have en konkret plan, når de forlader hospitalet, siger formanden for Kræftens Bekæmpelses Komité for Psykosocial forskning, Signe Vikkelsø.

- Vi kan lære meget af Storbritannien. Her er sundhedsvæsenet langt fremme med støtte og rehabilitering af patienter, som er behandlet for kræft, fortæller professor cand. psych. Signe Vikkelsø.

Hun stod for nyligt i spidsen for en stor konference på Hindsgavl på Fyn, hvor danske og udenlandske forskere for første gang mødtes i Danmark for at udveksle erfaringer i, hvad sundhedsvæsenet bør tilbyde for at hjælpe og støtte kræftpatienter både under og efter behandlingen. Det kom der mange nye ideer og forslag ud af.

Tre typer af patienter

Erfaringerne fra England er lovende. Ifølge den anerkendte britiske forsker professor Jane Maher fra MacMillan Cancer Support er kræftpatienter ikke en ensartet gruppe. Groft sagt kan kræftpatienter opdeles i tre grupper:

  • De patienter, som helbredes hurtigt og aldrig mere får kræft og vender tilbage til deres normale liv uden større problemer.
  • De patienter, som ikke kan helbredes og dør af deres sygdom, og som har brug for megen hjælp både psykisk og fysisk.
  • De patienter, som behandles og overlever, men som skal lære at leve med eftervirkninger af sygdommen resten af livet. Dette er langt den største gruppe.

- Der er tale om tre meget forskelige patientgrupper, som har vidt forskellige behov. For at håndtere de forskellige behov, bør vi sætte ind med flere forskellige initiativer, siger Signe Vikkelsø.

Livskvalitet, lyst og overskud er ikke nogen selvfølge efter kræft, siger professor Christoffer Johansen, Kræftens Bekæmpelse.

En plan med livline

Ifølge erfaringerne fra Storbritannien bør der laves en individuel plan, som patienten får i hånden, senest når hun forlader hospitalet. En såkaldt ’care-plan’, som indeholder en konkret tidsplan for støtte og eventuel efterbehandling. Planen indeholder også et fast kontaktnummer; en livsline, f.eks. en sygeplejerske fra afdelingen, som patienten altid kan ringe til, hvis hun bliver bekymret eller opdager nye symptomer.

Der skal sideløbende udvikles klare retningslinjer til de praktiserende læger om, hvad de skal være opmærksomme på, når patienten møde op efter f.eks. en operation eller kemobehandling. Der skal fastlægges en tidsplan for samtaler hos den praktiserende læge, som tæt følger op på, hvordan patienten klarer sig efter kræftbehandlingen. Der er ofte bivirkninger eller måske andre sygdomme, som der også skal tages hånd om.                

- Vi har meget naturlig haft mest fokus på at redde liv og helbred – og tidligere har der ikke været overskud til sætte ind med systematiske tilbud, som kan hjælpe patienterne tilbage til livet efter en kræftsygdom, siger professor Christoffer Johansen, som leder forskningen i livet efter kræft i Kræftens Bekæmpelse

Det gode liv - også efter kræft

Med den hastigt voksende gruppe af kræftoverlevere vil der ske et fokusskifte fra at overleve til, hvordan det liv der er efter kræft, skal være. Et liv med livskvalitet, lyst og overskud til at komme tilbage til arbejdet, kunne passe sine børn, have energi til familie og venner og genfinde livsglæden.

- Det er ikke bare en selvfølge efter kræft. Der kan vi blive meget bedre. Vi har brug for forskning i, hvordan vi understøtter patienten og familien omkring patienten til at komme videre med det nye liv. Vi skal også stille skarpt på, hvordan vi vil følge de mange tusinde kræft patienter op i fremtiden. Hvad skal vi tilbyde, hvordan finder vi senfølgerne, kan vi behandle dem, og hvordan udvikler vi patienternes egne muligheder for at styrke kroppen, psyken og det sociale liv efter kræftbehandlingen er afsluttet, siger professor Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse.

Af journalist Bodil Kofoed