Frivillige i foreningen


Frivillige

Frivillig
Frederik Lynge Overgaard
Mail: frederik@senfoelger.dk

Jeg meldte mig ind i Senfølgerforeningen i september 2023. Jeg meldte mig ind af den årsag, at jeg selv har været igennem et kræftforløb som barn og er kommet godt ud på den anden side. Jeg har selv erfaring med senfølger, hvorfor jeg også gerne både varetager fysiske og faglige opgaver i Senfølgerforeningen, da jeg gerne deler ud af mine egne erfaringer med sygdom såvel som senfølger. Til daglig studerer jeg medicin på SDU, hvilket sikrer den faglige forankring i mit arbejde for foreningen.


Frivillige

Frivillig
Heidi Vissing
Mail: heidi@senfoelger.dk

I forlængelse af et kræftforløb i 2022 stod jeg, som så mange andre, tilbage med en række bivirkninger/senfølger. Generelt tror jeg at mange føler sig meget overladt til sig selv efter et endt kræftforløb. Er der ovenikøbet senfølger, måske endda kognitive, kan det være vanskeligt at få en hverdag til fungere. Mine senfølger er af fysisk karakter, men jeg er stødt på en del, som både har fysiske og psykiske senfølger. Jeg opsøgte selv en række muligheder i forhold til at afhjælpe mine senfølger (dog ikke senfølgerforeningen), og vil gerne bidrage til foreningen med mine faglige kompetencer. Dette for at udbrede kendskabet til foreningen, så flere forhåbentlig kan få hjælp til senfølger efter et endt kræftforløb.


Frivillige

Frivillig
Kirsten Diemer
Frivillig – Formidler ved arrangementer (Stafet For Livet) + administrative opgaver

Efter et langt og tungt kemoforløb med brystkræft uden spredning troede jeg - fejlagtigt - at det nu kun kunne gå fremad.Desværre viste det sig, at jeg de første måneder måtte bruge rollator og derefter albuestok. Smerterne i mine ben plagede mig døgnet rundt - og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op.

Ved et rent tilfælde stødte jeg på en folder fra Senfølgerforeningen. Her kom jeg med i en videokonsultation og fik nogle gode råd med hensyn til smertedækning.

Jeg fulgte rådene - og mine smerter er med et mærkbart mindre. Mødet med Senfølgerforeningen har givet mig rigtig meget gåpåmod - så nu er der “pay back time”. Jeg satser på, at jeg som frivillig kan være med til at udbrede kendskabet til Senfølgerforeningen og dermed være med til at aflaste medmennesker i samme båd som jeg


Frivillige

Frivillig
Dorte Bjørn Bjerring
Frivillig – Vært Facebookgruppen

I 2019 blev jeg opereret for endetarmskræft. Jeg var heldig jeg slap med en midlertidig stomi, ingen efterbehandling af hverken kemo eller stråler. Efter tilbagelægningen af min stomi, startede et mareridt. Jeg havde 30-40 toiletbesøg i døgnet og samtidig uheld de første 4 mdr. Jeg havde intet socialt liv kunne ikke passe mit arbejde. Det var først her, jeg blev bekendt med ordet senfølger.

Mine mange toiletbesøg og uheld forsatte men ikke i samme omfang, men de påvirkede stadig min livskvalitet .Jeg ønskede ikke at være et offer og besluttede derfor at prøve at gøre min hverdag bedre. Jeg startede ud med at lægge min kost om og senere begyndte jeg at anvende TAI. I 2022 fik jeg en SNM i måsen, som har hjulpet mig tilbage til en “normal “ hverdag.

Min rejse har været lang. Jeg har fået min livskvalitet tilbage, jeg kan passe mit arbejde som tandplejer og levet et liv som før jeg blev syg. Jeg har stadig senfølger, men er ikke plaget hver dag mere.

Vores senfølger er så tabubelagt. Til tider kunne jeg godt føle mig meget ensom med disse senfølger. Der er jo ikke nogen der gider at snakke om lort. Vi har brug for at snakke om disse udfordringer.

Jeg manglede så meget et sted med ligesindet og et fællesskab, da mine senfølger var på sit højeste. Jeg kunne ikke finde sådan et forum. Derfor har jeg lavet Facebook gruppen Senfølger i tarm og bækken og er så taknemmelig for at Senfølgeforeningen har taget gruppen og mig under deres vinger, så gruppen kan blive bredt ud, og vi kan hjælpe endnu flere på deres rejse mod en bedre livskvalitet. Gruppen bygger på gode råd og erfaringer fra andre patienter.


Bliv frivillig i Senfølgerforeningen

Har du lyst til at give en hjælpende hånd i Senfølgerforeningen? Med dig som frivillig kan vi hjælpe endnu flere med deres senfølger.

Meld dig som frivillig