Book et oplæg om senfølger

Vi har mange års erfaring med at holde oplæg og møde deltagerne, hvor de er med deres senfølger.
 
Læs mere og book et oplæg

Online faglig vejledning om lymfødem, muskel- og ledsmerter v/ fysioterapeut Katrine Thybo

Dato/tid:
15. oktober 2024 17:00 - 18:30

Har du fået lymfeødem, arvæv eller muskel-, led- eller nervesmerter i forbindelse med din kræftbehandling?

Senfølgerforeningen tilbyder online faglig vejledning i fysioterapi, hvor du kan få vejledning og øvelser, som kan lindre dine senfølger. Der vil derfor ikke være tale om behandling.

Vejledningen varetages af Katrine Thybo Pedersen

“Jeg hedder Katrine og blev uddannet fysioterapeut i 2015. I 2017 startede min interesse for kræftbehandling. Jeg startede ud med at behandle palliative patienter i eget hjem, og senere kom jeg ind på klinikken Hostrups Have Fysioterapi, som er en klinik specialiseret i senfølger efter kræft. I 2020 blev jeg uddannet lymfødemterapeut. Ud over mit arbejde i Hostrups Have Fysioterapi, har jeg også min egen lille klinik i Havdrup, hvor jeg arbejder et par dage om ugen. Jeg har erfaring i at behandle senfølger som lymfeødem, stramt arvæv, stråleskade, muskel- og ledsmerter og nervesmerter.“

Tilmelding: Du skal tilmelde dig via ovenstående link.

OBS: Din tilmelding er en registrering i systemet. Du er ikke tilmeldt, før du modtager en bekræftelsesmail. Der er er plads til max 5 deltagere, og det er først til mølle. Du skal være medlem af Senfølgerforeningen for at deltage i vejledningen. Vejledningen er forbeholdt de medlemmer som lever med senfølger, eller pårørende hertil, og ikke fagpersoner som har et medlemskab hos os.

Bemærk! Hvis du alligevel ikke kan komme, bedes du melde afbud, da vi altid har mange på venteliste.

Foregår online

Kontaktperson


Helle Jakobsen

helle@senfoelger.dk