Book et oplæg om senfølger

Vi har mange års erfaring med at holde oplæg og møde deltagerne, hvor de er med deres senfølger.
 
Læs mere og book et oplæg

Online faglig vejledning om frygten for tilbagefald v/ psykolog Katrine Ingeman Beck

Dato/tid:
24. oktober 2024 17:00 - 18:30

Frygt for tilbagefald er en almindelig senfølge efter kræftbehandling, og mennesker med frygt for tilbagefald har ofte tanker som: "Hvornår kommer kræften tilbage? Hvor i kroppen? Kan jeg stole på de signaler min krop sender? Hvad er tegn på sygdom og hvad er ikke? Kan jeg stole på lægerne? Hvad sker der hvis kræften kommer tilbage? Vil jeg dø?". Karakteristisk for frygt for tilbagefald er at disse tanker enten dukker op ofte, eller at de er meget svære at lægge fra sig, når de er der.

Bekymringer om tilbagefald påvirker mennesker forskelligt, men det kan påvirke ens humør, koncentration, livskvalitet og overskud, det kan gøre, at man undgår samtaler eller udsendelser, der omhandler sygdom, eller man kan begynde at tjekke sin krop og gå unødig meget til lægen, fordi det er svært at tro på, at man faktisk er kræftfri.

Heldigvis kan man få hjælp til at håndtere frygten for tilbagefald, så den ikke fylder så meget i ens hverdag. Få viden om hvordan du selv kan håndtere frygt for tilbagefald, og hvor du kan søge hjælp, hvis du er meget plaget af bekymringer og frygt for tilbagefald.

Om underviseren:

Jeg hedder Katrine, jeg er uddannet psykolog, og ph.d. Jeg har arbejdet med sygdomsbekymringer og angst for at lide af en alvorlig fysisk sygdom siden 2016 først som studerende og siden som psykolog på afdeling for funktionelle lidelser i Århus. Jeg har derfor mange års erfaring med håndtering af bekymringer for alvorlig sygdom hos mennesker med og uden et forudgående kræftforløb.

Jeg har siden efteråret 2023 været ansat som terapeut ved internetbehandlingen til mennesker, der lider af frygt for tilbagefald af kræft. Her vurderer jeg graden af frygt for tilbagefald, og hjælper med hvordan patienterne kan lære at håndtere deres frygt for tilbagefald.

Tilmelding: Du skal tilmelde dig via ovenstående link.

OBS: Din tilmelding er en registrering i systemet. Du er ikke tilmeldt, før du modtager en bekræftelsesmail. Der er er plads til max 5 deltagere, og det er først til mølle. Du skal være medlem af Senfølgerforeningen for at deltage i vejledningen. Vejledningen er forbeholdt de medlemmer som lever med senfølger, eller pårørende hertil, og ikke fagpersoner som har et medlemskab hos os.

Bemærk! Hvis du alligevel ikke kan komme, bedes du melde afbud, da vi altid har mange på venteliste.

Foregår online

Kontaktperson


Helle Jakobsen

helle@senfoelger.dk