Birkerød netværksgruppe

Her udveksler vi erfaringer, lytter og hjælper hinanden

Her i netværksgruppen støtter og hjælper vi hinanden. Vi snakker om vores problemer og deler vores erfaringer om livet med senfølger. Til møderne snakker vi om de følelser, som vi kan have, når vi for eksempel mister noget af vores arbejdsevne. I gruppen har vi en gensidig aftale om tavshedspligt, og du bestemmer helt selv, hvor meget du har lyst til at dele.

Du er velkommen i gruppen uanset kræfttype, behandling eller senfølger. Vi håber på at se dig. 

Vi mødes i genbrugsbutikken, IGEN i Birkerød:

IGEN – Genbrug butik
Kræftens Bekæmpelse
Birkerød Hovedgade 39 st
3460 Birkerød


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores tovholdere:

Birkerød

Jørgen Rassing
Rassing.j@hotmail.com
Tlf.: 40 14 64 82

I 2014 blev jeg 76 år gammel akut indlagt med tarmslyng, som viste sig at være foranlediget af tyktarmskræft (kategori 3). Metastaser i lever og lunger er senere kommet til.

Flere operationer, strålebehandling og en indtil videre kronisk, men varieret kemoterapi har forsinket kræftens udbredelse nu på syvende år med relativt få fysiske senfølger.  


Birkerød

Birger Holstebro
Birger@bholstebro.dk
Tlf.: 26 50 18 18

Jeg er i dag 80 år og fik som 74-årig konstateret lungecancer. Jeg har været igennem tre forløb med operation og efterfølgende kemoterapi, stråler og immunterapi, som blev afsluttet i 2018 på grund af bivirkninger. Jeg har siden været symptomfri, men går til kontrol hver 3. måned.

Mine senfølger består i, at jeg glemmer enkelte ord, når jeg skal fortælle noget, samt har lidt hudkløe og manglende lugte / smagssans.