Min tænder flytter sig efter behandling med zoledronsyre. Kan jeg få økonomisk støtte til tandlæge?

14-10-2020

Spørgsmål 

Jeg har fået mærkbare bivirkninger efter zoledronsyre behandlinger, som jeg stadigvæk skal have i 2 år. Mit tandkød er blevet betydeligt svagere, og tænderne flytter sig.

Kan jeg få økonomisk støtte til tandlægehjælp i den forbindelse?

Svar

Hej, 

Mange tak for dit spørgsmål! Det er (desværre) ikke en ukendt problematik, at der kan komme bivirkninger i mund og tænder af den slags behandlinger.  

Jeg kan ikke på det foreliggende give dig svar på, om du kan eller ej, idet det er en udregning på baggrund af flere forskellige faktorer afhængigt af din bopæl, indkomst og behandling (både cancer-relateret og i tandlæge-regi).

Der er en fantastisk vejledning på sundhedsstyrelsens hjemmeside til, hvordan du søger økonomisk støtte ifht. tandbehandlinger i forbindelse med cancerbehandling.  

Jeg har sat linket ind til vejledningen, og herfra kan du klikke dig videre til ansøgningsskema mv.: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/~/media/E4226C383C60416F8756FB7B67F1957A.ashxT

Jeg håber, at dette hjælper dig videre og forhåbentlig også medvirker til udgiften ved tandbehandling.

Al held og lykke fremover,
Rebecca  

Få hjælp fra vores socialrådgiver

Socialrådgiver Rebecca Lykke er tilknyttet Senfølgerforeningen og hjælper med at svare på de spørgsmål om tilknytning til arbejdsmarkedet, du som patient eller pårørende ikke selv kan finde svar på.

Send dit spørgsmål til vores socialrådgiver her