Jobcentret vurderer, at jeg skal igennem endnu et afklaringsforløb, men mit helbred kan ikke holde til at arbejde. Hvad kan jeg gøre?

Spørgsmål

 
Hej

Jeg har haft brystkræft og har flg. senfølger: neuropati, træthed, søvnbesvær, lymfødem.

Jeg er 62 år og blev i 2014 opereret for brystkræft. Desværre har jeg udviklet en del senfølger, som gør mit liv noget besværligt. Jeg har netop fået endnu et jobafklaringsforløb. Jeg er vurderet til under en times arbejde ugentligt, og klinisk funktion vurderer, at min arbejdsevne er nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv. Min egen læge følger denne linje, men jobcentret siger, at jeg sagtens kan tåle endnu et forløb, og at det ikke kan passe, at jeg ikke har flere ressourcer. Det er en umulig opgave, når selv den sundhedsfaglige konsulent følger denne linje. Han siger ydermere, at måske forsvinder det eller bliver bedre!!!

Har du nogen idéer til, hvordan jeg kan gribe det an. Jeg frygter for mit helbred, som ikke kan holde til mere pres.

Jeg har søgt en seniorførtidspension, men de mener ikke, jeg er afklaret godt nok.

Puh-ha, det er svært, og jeg er ved at miste modet.

Svar

Hej,

Jeg synes det er så stærkt, at du på trods har forsøgt dig på arbejdsmarkedet, sikke en omgang og jeg kan i særdeleshed se din frustration. Jeg må erkende, at et sådan konkret tilfælde her, er svært at svare helt fyldestgørende på, idet jeg bliver nysgerrig på flere informationer, for at kunne sætte mig ordentligt ind i det.

Med det sagt og idet jeg ikke er bekendt med alle fakta, så du får kun et uforbeholdent bud på, hvorfor der kunne tænkes i endnu et jobafklaringsforløb, samt vejledning ifht. hvilke ting du kan gøre i en situation, hvor du oplever, at det der besluttes, ikke er foreneligt med dig og dine ressourcer.

Du skriver, at den sundhedsfaglige konsulent oplyser, at dine senfølger enten bliver permanente eller forsvinder – dette er umiddelbart det eneste element, hvor jeg kan se anledning til endnu et Jobafklaringsforløb. Den udmelding er et element, som gør udsigterne for din helbredsmæssige situation uklare. I forhold til jobafklaringsforløb, og sygedagpenge for den sags skyld, er loven relativt meget firkantet, når det kommer til sådanne formuleringer. Jeg kan kun gisne om, at idet det er uvist hvorvidt dine senfølger bliver permanente eller forsvinder gør, at man ikke ser dig ”helbredsmæssigt afklaret”. Såfremt dette er tilfældet, vil de afklarende foranstaltninger, herunder virksomhedspraktik, ikke anses for valide før, at din helbredsmæssige situation vurderes uændret og derfor permanent vil være på et givent niveau og er vedvarende på det niveau.

En afklaring kan aldrig være afklarende, hvis der ses udviklingsmuligheder (forbedring og/eller forværring) i arbejdsevnen og/eller helbredsmæssig tilstand i fremtiden. Udviklingen kan have effekt på den givne arbejdsevne i både positiv og negativ retning, hvorfor der i min optik bør søges afklaring helbredsmæssigt, før der iværksættes noget afklarende, for at det giver mening for alle parter. Jeg kan forestille mig, at så længe der stilles usikker prognose for din helbredsmæssige tilstand, vil der ses juridisk belæg for, at sagen ikke kan afklares til permanent forsørgelse. Jeg er velvidende om, at tidshorisonten for at kunne vurdere graden af senfølger kan variere fra alt mellem en måned til plus fem år. Dette forstår jeg udmærket er et frustrerende vakuum at sidde i, særligt når du oplever dine senfølger så udtalte og invaliderende, som det umiddelbart fremkommer i dit spørgsmål. 

Dog kan du her selv gøre en ting, for muligvis at kunne sætte lidt skub i sagen: Det kan ses hensigtsmæssigt, at kontakte en onkolog/behandler fra Onkologisk Afdeling eller din egen læge, og bede om en udtalelse om, hvad der er realistisk ifht. dine senfølger og udviklingen heri. Skønnes der fortsat at der er reel mulighed for forbedring og deraf også en forbedring af arbejdsevnen, vil endnu et Jobafklaringsforløb ikke være en ”forkert beslutning” rent juridisk eller lægeligt set - personligt og menneskeligt er det (desværre) en anden sag. Men, hvis en onkolog eller læge kan oplyse, at de senfølger, som du har, har været vedvarende siden de behandlende foranstaltninger afsluttedes, samt at der ikke har været og ses ændringer i intensiteten af dine senfølger og dette har stået på i en periode, vil det om muligt kunne konkluderes, at den bedring der vil kunne ske, udelukkende vil bidrage til øget livskvalitet, men ikke have indflydelse på arbejdsevnen, hvorfor senfølgerne anses som værende kroniske og vedvarende (om muligt spontan bedring, hvilket er mere undtagelse end regel). Sådan en udtalelse kan være afgørende for vurderingen af fremtidig behov for indsats via jobcentret, samt hvorvidt det ses hensigtsmæssigt og meningsfyldt at foranstalte yderligere end allerede gjort.

Derudover kan der i dit hidtidige Jobafklaringsforløb have været faktorer som gør, at den afprøvning der har været, ikke anses for værende fyldestgørende eller brugbar ifht. reel afklaring af arbejdsevnen, herunder eksempelvis meget fravær grundet sygdom og/eller behandling.

Såfremt dette ikke synes, at være tilfældet, vil der være flere ting du kan gøre:

Der er den mulighed, at bede om aktindsigt i din sag – således, at du kan læse og se de drøftelser/begrundelser, som bør figurere i din sagshistorik jf. de indsatser der har været iværksat, det lægelige der er indhentet og de afgørelser der er truffet. Du kan med fordel overstrege de forskellige ting med tusser, sådan du nemmere kan holde et overblik.

En anden ting du kan gøre, er at få en bisidder med til dine møder i Jobcentret – dette værende en ven/veninde, familiemedlem eller en professionel (såfremt du er medlem af en fagforening, kan du bede om bisidderstøtte der). Du har krav på, at have en bisidder med og de kan også tage part i sagen med dit skriftlige samtykke. Jeg oplever det altid som en god ide, at kunne have et ekstra sæt ører med - især hvis ikke man selv er helt på toppen eller kan huske/rumme/overskue for mange ting. Jeg oplever sidstnævnte relativt ofte i mit arbejde, hvorfor det for mig som rådgiver, også kan være en stor hjælp, at der er en ekstra med.

Jeg opfordrer altid til dialog og samarbejde med sagsbehandler og andre relevante aktører, når man har en sag i det offentlige. Jeg oplever, at åbenhed og ærlighed skaber tillid og tryghed, som for mig er det vigtigste for et godt samarbejde og en god relation. Såfremt du har en god kontakt til din rådgiver, kan du bede om et møde, hvor du kan efterspørge, at det gøres helt tydeligt, hvad der ligger til grund for beslutningen om endnu et Jobafklaringsforløb. Såfremt du ikke oplever, at have god kontakt til din rådgiver eller at rådgiver ikke kan redegøre herfor, kan du bede om et møde med en leder. Dette betyder ikke nødvendigvis, at det er fordi, at du betvivler kompetencerne hos rådgiveren, men fordi sammenhængen i din sag er uklare for dig og du søger det klargjort. Det er en fair forespørgsel, der sagtens kan efterspørges ydmygt og venligt – hvilket uanset, bør efterkommes af kommunen, for det her er DIN sag og DIT liv det handler om.

Desværre er jeg også bekendt med, at det beklageligvis ikke er alle, som er godt stillet i forhold til samarbejde med det kommunale – om man er uheldig eller kemien ikke er god, kan være underordnet, idet det uagtet kan være utrolig svært at føle et godt samarbejde og konstruktiv dialog, såfremt det forholder sig sådan. Jeg vil under alle omstændigheder opfordre til, at være åben og ærlig i kommunikationen, hvorfor der ved enhver form for utilfredshed, utryghed, ønske om klage eller skifte af rådgiver bør italesættes ved aktuelle rådgiver, før det går andre steder hen. Dette på en forsvarlig saglig måde, således forstås der en ærlig og engageret tilgang, som altid bør imødekommes på en tilsvarende professionel og ansvarlig måde.

Såfremt du ønsker at klage over forløbet, sagsbehandler mv.: Det er ikke alle afgørelser, der kan klages over, dog er Jobafklaring en af dem, hvor du kan: når der træffes afgørelse om Jobafklaringsforløb, vil du have 4 uger fra afgørelsesdatoen til at skrive klageskrift over afgørelsen, hvilken sendes til Ankestyrelsen. Er de 4 uger gået, så er der altid mulighed for at klage over ens sag generelt i kommunen og sagsbehandlingen heri – dette gøres bedst på skrift og sendes ind til Jobcentret, som forvalter sagen. Klagen kan sendes til aktuelle rådgiver eller lederen i den afdeling, hvor der er en aktiv sag og denne er tilknyttet. I dette tilfælde, tænker jeg, at det vil være en god ide, at gøre opmærksom på, at de lægelige oplysninger i sagen har en gennemgående ordlyd af, at arbejdsevnen er så væsentlig og varigt nedsat – ja, nærmest til det ubetydelige – at du føler dig svært overhørt og er uforstående overfor afgørelsen om endnu et Jobafklaringsforløb. I tillæg vil jeg råde dig til, såfremt du kan overskue det, at overstrege/citere/vedlægge relevante akter i klagen, således den faglige del dokumenteres. Slutteligt og sammenfattende oplyse, at du har svært ved at se sammenhængen i den formodede ”helhedsorienterede indsats”, når det opleves, at der absolut ikke ses på helheden i sagen, hvor både lægefagligt personale og afprøvning taler ganske tydeligt ifht. arbejdsevne og helbredsmæssig tilstand.

Jeg håber dette kan hjælpe dig videre i et eller andet omfang – samt at du oplever at føle dig hørt i sagsbehandlingen. Al held og lykke.

Med venlig hilsen

Rebecca