Jeg er pt sygemeldt, har søgt kommunen om fastholdelsesfleksjob, da jeg er i arbejde lige nu på 32 timer. Men det kan jeg ikke klare mere. Jeg har kæmpet i næsten 3 år. Nu er jeg helt “flad”, og jeg har en masse senfølger. Men jeg føler ikke nogen kan forstå dem.
Jeg er kaldt til rundbords samtale om to uger. Om hvad kommunen kan og vist noget med om mit arbejde kan vente på mig.
Jeg er meget påvirket at situationen.
Jeg synes ikke jeg er klar til at gå på arbejde endnu,føler mit hovedet er “skadet”
Vil meget gerne arbejde men kan ikke arbejde særlig meget uden at blive træt.
Hvordan forholder jeg mig til det?
Hej,
Mange tak for dit spørgsmål! Det lyder til, at det har været en ordentlig omgang for dig, men stærkt, at du vender tilbage og forsøger! Senfølger er en størrelse, som er svær at forudsige og kontrollere, hvorfor det ikke er ualmindeligt, at det rammer en rum tid efter selve cancerforløbet.
Ifht. Et fastholdelsesfleksjob, så vil det komme an på flere parametre ifht. din situation og din arbejdsplads. Der er nogle helt generelle krav, som skal være opfyldt, før at det kan besluttes, hvorvidt du er i målgruppen for dette. Jeg kan ikke helt læse udfra din forespørgsel, om du allerede nu er delvist tilbage i arbejde eller om du er fuld sygemeldt. Jeg forsøger derfor at forholde mig lidt bredt til din forespørgsel:
Generelt kan du ikke forholde dig andet end at være positiv og samarbejdsvillig ifht. den videre sagsgang. Min erfaring er, at der ikke er nogen, som ikke ønsker at hjælpe dig. De udfordringer, som kan være i sådan en sagsgang, har i størstedelen af tilfældene ikke noget med borgeren at gøre, men derimod juridisk eller ansættelsesretligt. Din arbejdsplads er en forretning, som også har nogle retningslinjer og regler, der skal overholdes og følges - i langt de fleste tilfælde, er arbejdsgiver meget samarbejdsvillig og indstillet på, at beholde en medarbejder, såfremt det er “ladesiggørligt” ifht. driften og økonomien i virksomheden. Sagsgangen ifht. det kommunale er, som det nu engang er. Det er juridisk bestemt og kan opleves som meget omstændigt. Dette er kun heldigvis. Det skal det også være, for at sikre dig den bedste indsats og de bedste vilkår, men bestemt også for, at tingene går retsligt sikkert til. Slutteligt er min bedste anbefaling at være lydhør og samarbejdsvillig, selvom det netop kan være omstændigt.
Jeg ønsker dig al held og lykke.
De bedste hilsner
Rebecca
Socialrådgiver Rebecca Lykke er tilknyttet Senfølgerforeningen og hjælper med at svare på de spørgsmål om tilknytning til arbejdsmarkedet, du som patient eller pårørende ikke selv kan finde svar på.