Jeg er pt. ledig på arbejdsmarkedet men føler ikke, at jeg kan klare et fuldtidsjob. Skal jeg melde ud til min A-kasse, søge om fleksjob eller noget helt tredje?

Spørgsmål

Hej,

Jeg har haft brystkræft og har flg. senfølger: muskel- og ledsmerter, føleforstyrrelser, lymfødem arm/hånd, angst og hukommelsesbesvær.

Har siden min sygdom i 2007 arbejdet på nedsat tid 30 timer. Er nu blevet ledig (fuldtids) men føler ikke jeg kan overskue/klare et job på fuldtid. Jeg er bekymret for, om jeg mister min understøttelse eller fremtidige efterløn hvis jeg melder klart ud til A-kasse og Jobcenter om min situation. Er vejen at søge om fleksjob? (de mange historier i pressen gør mig i tvivl). Er det bedre bare at hutle sig igennem og håbe det bedste indtil efterlønsalderen?

Har du et godt råd?

Svar

Hej,

Det er et spørgsmål, som kan være super svært at vejlede om, da det i høj grad afhænger af din nuværende livskvalitet, energiniveau, samt hvor vigtig arbejdsmarkedstilknytning er for dig. Dertil uendelig mange ukendte faktorer, der kan være svære at spå om på det foreliggende grundlag. Jeg forsøger dog med lidt faktuelt og nogle forskellige scenarier, hvor jeg håber du kan komme lidt nærmere på en løsning, som er god for dig.

Faktum er, at vælger du at søge et fleksjob eller blive sygemeldt, vil du afskrive den støtte du aktuelt får og du kan risikere din efterløn på sigt - i hvert fald, hvis ikke du tilbagevender til det ordinære arbejdsmarked forud for efterlønsalderen (dette kan være forskelligt fra a-kasse til a-kasse). Efterløn er din egen “opsparing” fra dit virke på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår, hvorfor du skal være aktiv på det ordinære arbejdsmarked forud for berettigelse. Der er dog en anden slags ordning for fleksjobbere der hidtil har indbetalt til efterløn, som hedder fleksydelse. Dette aftales dog individuelt i a-kasserne, hvor jeg vil råde dig til at søge mere information, da min viden herom er meget begrænset.

Det man kalder ordinære vilkår er alt der gør dig selvforsørgende – eksempelvis vil et arbejde på 25 timer være ordinær beskæftigelse, ligesom dine 30 timer er nu. Et fleksjob vil typisk grænse sig omkring 20 timer – effektiv arbejdstid.

I dit tilfælde, vil jeg på det foreliggende ikke opfordre dig til at søge “fra gaden”. Såfremt du søger direkte ”fra gaden”, vil der i den anledning ikke være anden bevæggrund end din egen overbevisning og oplevelse, hvilket ikke kan udløse en afgørelse der er velbegrundet ift. Lovgivningen for berettigelse til et fleksjob. Der er flere ting, der spiller ind i en vurdering om tilkendelse af fleksjob, hvor man jf. lovteksten i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) lægger vægt på følgende:

”§ 70. Jobcenteret giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Jobcenteret kan endvidere give tilbud om fleksjob til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles.

Stk. 3. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.

 § 70 a. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob består af rehabiliteringsplanens forberedende del, som har været behandlet i et rehabiliteringsteam, jf. § 30 a og kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Rehabiliteringsplanen skal indeholde følgende:

1) Dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse,

2) dokumentation for, at alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,

3) dokumentation for, at den pågældendes arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og

4) dokumentation for, at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler m.v., jf. § 70 b, i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.

Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 indhenter jobcenteret, hvis personen i forbindelse med en afgørelse om fleksjob afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 3. Har jobcenteret indhentet en udtalelse i sagen, jf. stk. 2, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren.

Stk. 4. Ønsker personen ikke, at der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 2, kan jobcenteret træffe afgørelse om, at personen ikke opfylder betingelserne for visitation til fleksjob, jf. stk. 1 og § 70.”

Jf. ovenstående, vil der i dit tilfælde ses manglende dokumentationsgrundlag på de foreliggende oplysninger, idet du senest har fungeret med 30 timer på det ordinære arbejdsmarked. Her vil man være undrende og se en udfordring i at finde grundlag for, at din arbejdsevne (uden anledning eller ny skade/sygdom) vil være truet i et omfang, således du er i målgruppen for et fleksjob. Typisk tilkendes fleksjob gennem sygedagpengeregi, hvor der er en aktiv sygemelding, som vil være et udtryk for, at ordinære vilkår er en for stor belastning til at kunne fungere på arbejdsmarkedet i delvis- eller fuldt omfang. I en sygemelding og indgåen i sygedagpengeregi, vil din læge, evt. arbejdsgiver, fagforening mv., kunne bidrage med viden og dokumentation ift. din situaiton.

Såfremt du sygemeldes og går i dialog med din læge om din situation, hvor i begge ser din arbejdsevne og dit generelle helbred forværret på en måde, så ordinære vilkår på arbejdsmarkedet vil blive en udfordring for dig eller direkte uhensigtsmæssigt, er historien en anden. Du vil kunne sygemeldes og via jobcentret/sygedagpengeregi blive udredt til et evt. fleksjob, såfremt man vurderer arbejdsevnen truet i sådan et omfang, at dette skal udredes. Jf. lovteksten vil man her søge at dokumentere, at alle andre muligheder for ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet er udelukket, herunder anden uddannelse, arbejdsområde og evt. støttende foranstaltninger, før der iværksættes en direkte afprøvning – typisk i form af en virksomhedspraktik. Dette vil være at træde ind i et system og et forløb, der nemt vil kunne strække sig langt (halvt til et helt år, værste fald mere).

Dette vil være vejen, såfremt du vil have lyst til flere år på arbejdsmarkedet og ikke tænker, at du vil kunne begå dig på fuld tid mere.

Udefra set, kan det tænkes, at du jf. ovenstående så alligevel vil have nået efterlønsalderen på samme tidspunkt, hvor man ville have kunne afklaret dig. Sådan en afklaring og udredning er oftest ikke energibesparende, hvorfor jeg vil råde dig til, at tænke over, om dit overskud er til sådan et forløb.

Alt afhængigt af hvor mange år du har tilbage til efterløn, er en mulighed at “klemme ballerne sammen” og snuppe de(t) sidste år frem til du kan gå af. Du nævner selv denne mulighed, selvom jeg er helt klar over, at det ikke er “bare lige” og du tydeligvis har været en stærk spiller på arbejdsmarkedet på trods af dine udfordringer. Det afhænger ganske enkelt af, om du vil kunne løfte det og bevare en livskvalitet samtidig med og dette kan kun du afgøre. Du kan i den forbindelse overveje om du evt. skal have mindre timer end de 30, som du kommer fra eller overveje andre funktioner, som du med dine kompetencer vil kunne bestride. 

Opsummerende vil mine overordnede råd være at tænke sig godt om: herunder ikke blot se den umiddelbare løsning, som et fleksjob umiddelbart kan synes, men virkelig overveje de foranstaltninger der kommer og de konsekvenser det kan have. Derudover oveveje om du er et sted, hvor du føler dig i stand til, at skulle være i et forløb ved jobcentret ift. udredning af arbejdsevnen eller om du skal tage de sidste år på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Det er absolut individuelt og hvad DU kan/vil/har overskud til – og igen, kun noget som du kan afgøre.

Foruden de personlige overvejelser, vil jeg råde dig til at overveje det praktiske og økonomiske aspekt. Mange kommuner har gratis økonomisk rådgivning via socialcentret, hvor du kan få et overblik over, hvordan du vil være stillet rent praktisk på hhv. nedsat tid, sygedagpenge, a-kasse mv. Dette kan som oftest være “det sidste”, der får tingene til at falde på plads. Derudover er en snak med din fagforening (hvis du er medlem)  aldrig en dårlig ide - de er uvildige ift. dine overvejelser og ved en masse om både offentligt system og a-kasse-regler.

Jeg håber dette er informativt og i bedste fald kan hjælpe dig til den beslutning, som du finder bedst for dig.

Med venlig hilsen

Rebecca