Jeg er i praktik til fleksjob, men mine skånebehov bliver ikke overholdt - hvad gør jeg?

Spørgsmål

 
Jeg har brystkræft og har flg. senfølger: koncentrationsbesvær, træthed, glemsomhed, smerter og søvnbesvær.

Jeg er i praktik med henblik på at få et fleksjob hos arbejdsgiver. Men mine skånebehov bliver ikke overholdt, og jeg får mere og mere ondt.

Arbejdsgiver har rykket sig lidt med hensyn til arbejdsopgaver, så jobkonsulenten presser på, og min praktik er blevet forlænget med 4 uger.

Jeg er bange for, at hvis jeg siger fra, at jobcentret så tror, at det er fordi jeg ikke vil, selv om jeg godt kan - og at de derfor stopper for udbetalingen.

Hvad vil du råde mig til at gøre?

Svar

 
Hej!

Det er en uheldig situation, som du befinder dig i, hvis ikke du oplever at blive hørt af arbejdsgiver eller jobkonsulent. Jeg vil altid opfordre til åben dialog, hvilket oftest kan imødekomme og løse de fleste udfordringer. Såfremt du ikke oplever at kunne kommunikere dette til hverken arbejdsgiver eller jobkonsulent, vil jeg opfordre dig til at tage kontakt til din rådgiver i jobcentret. Her skal du fortælle situationen, som den er: at du oplever forværring, samt at dine skånehensyn ikke tilgodeses, herudover jf. nedenstående, at du har tilset egen læge i samme forbindelse.

Jeg vil råde dig til at gå til egen læge og italesætte forværringerne samt de manglende hensyn i din givne situation. Dette for at tilkendegive, at de forværringer du oplever, har medvirket til en nedgang i dit funktionsniveau, som kræver lægelig observans eller behandling. Således sikrer du dig, at din oplevelse og tilstand dokumenteres. Du kan også bede din læge om at tage kontakt til rådgiver i jobcentret og oplyse herom, enten skriftligt eller pr. tlf.

Jeg oplever ofte, at møde borgere med samme tankegang som dig – at være bange for ikke at blive troet på, hvilket i de fleste tilfælde ikke er virkeligheden. Jeg vil opfordre dig til, ikke at være bange for at italesætte de udfordringer, som du oplever, idet en jobprøvning netop iværksættes med det formål, at afklare din reelle arbejdsevne. Hvis du fortier noget, så har din rådgiver ikke en chance for at hjælpe og imødekomme dig. Føler du, at du har behov for at italesætte, at det ikke er manglende vilje, men evne, så gør det, men som udgangspunkt foreligger der klar lægelig dokumentation for din formodede nedsatte arbejdsevne, diagnose og de skånehensyn, du har som følge af sygdom. Betragt dette som understøttende og dokumentation for din situation og tag altid udgangspunkt i, at din rådgiver er der for at hjælpe dig.

Med det sagt, så vær opmærksom på, at en jobprøvning også iværksættes for at dokumentere din arbejdsevne, hvorfor jobafprøvningen også har til formål at finde maksimum. For at finde ens maksimale arbejdsevne, vil man opleve, at ens tilstand forværres, og her er det dit ansvar at sige ”hertil og ikke længere”, idet det kun er dig som ved, hvornår det er for meget. Jeg oplyser altid om ovenstående og forklarer, at det skal til, for at jeg har tilstrækkelig dokumentation for, at arbejdsevnen lander på et givent timetal med en given effektivitet. Jeg oplever ofte, at det giver borgerne en god forståelse af, at der kommer en hård periode i jobprøvningen. Dertil understreges det også, at det er borgers ansvar at sige fra og oplyse, hvad der sker, når de oplever, at det bliver for meget. På denne måde er dialogen åben og ærlig, hvilket bidrager til et trygt og godt samarbejde omkring dit videre forløb.

Er det desværre ikke tilfældet, og oplever du ikke at blive imødekommet, vil jeg anbefale dig at tage kontakt til en evt. fagforening og få støtte der, da du altid har ret til at have bisidder med og kan give denne partindsigt med dit samtykke.  

Jeg håber, dette gav dig svar på dit spørgsmål.
 

Med venlig hilsen

Rebecca