Hvordan forklarer jeg mine omgivelser om, at jeg stadig lider af senfølger, selvom det er mange år siden, at jeg blev behandlet?

23-08-2018

Spørgsmål


Hej,

Jeg har haft æggestokkræft og har flg. senfølger: åndenød ved fysisk aktivitet og træthed.

Jeg søger oplysninger om åndenød ved fysisk anstrengelser og træthed, da jeg er i gang med udredning. Samt at jeg mangler oplysninger, som jeg kan bruge til at forklare kæresten omkring mine gener, da han har svært ved at forstå, at man kan få senfølger mange år efter endt kemobehandling.

Svar

Hej,

Tak for dit spørgsmål! Super proaktivt, at du beder om information for at øge din egen og dine omgivelsers forståelse for din nuværende situation, samt et evt. fremadrettet forløb.

Der findes uendeligt meget læsestof om kræft og behandling – senfølgerne er blevet mere oplyst det seneste år, men er fortsat et område, der har masser af udvikling foran sig. Du kan fremsøge masser af information både i bogform og på internettet – husk dog at være kritisk ifht. kildeanvisninger og sørg for, at det er valideret. Jeg oplever, at Kræftens Bekæmpelses hjemmeside er et fantastisk, valideret redskab, hvor du kan finde meget evidensbaseret materiale om kræft. Jeg har tilladt mig at fremsøge direkte links til det, som du efterspørger.

-  Åndenød:

https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/bivirkninger-senfolger/gode-raad-ved-aandenoed/

-  Træthed:

https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/bivirkninger-senfolger/traethed-og-soevnloeshed/


Forsøg dig lidt frem med ovenstående.

Ifht. senfølger er der nyligt udgivet denne i samarbejde med kræftens bekæmpelse og Senfølgerforeningen (2018), som er ganske interessant, oplysende og informativ ifht. senfølger. Jeg oplever den meget fyldestgørende ifht. de borgere, som jeg møder, samt deres pårørende: Strategisk oplæg om senfølger.

Jeg håber ovenstående kan give dig og dine nære et bedre indblik i det, du gennemgår på nuværende tidspunkt, samt hvad du fremadrettet, i værste tilfælde, kan forberede dig på og dermed forhåbentligt navigere dig gennem.

Al held og lykke fremadrettet.

Med venlig hilsen

Rebecca 

Få hjælp fra vores socialrådgiver

Socialrådgiver Rebecca Lykke er tilknyttet Senfølgerforeningen og hjælper med at svare på de spørgsmål om tilknytning til arbejdsmarkedet, du som patient eller pårørende ikke selv kan finde svar på.

Send dit spørgsmål til vores socialrådgiver her