Hvad er mine muligheder for nedsat arbejdstid pga. senfølger?

Spørgsmål 

Hej,

Jeg har haft livmoderkræft og har flg. senfølger: følelesesforstyrrelser i ben og træthed.

Jeg er folkeskolelærer og fik konstateret livmoderkræft i juli 2017. Fik fjernet livmoder (med efterfølgende betændelse og 2 operationer mere og med efterfølgende arbrok) og det havde spredt sig til nogle lymfeknuder. Jeg fik kemo og efter dette blev jeg erklæret kræftfri og går nu til kontrol.

Jeg har senfølger i form af træthed, og specielt træthed i ben (det opstod under kemoen) . Jeg har fået en speciel stol på arbejdet, som jeg startede fuldtids efter påske - delvist efter vinterferien - kemoen var slut lige før jul. Jeg har nu fuld tid (jeg havde lidt skåneskema indtil sommerferien) og mærker at det er ret hårdt.

Jeg kan gå på arbejde, men mangler overskud til selv de mest simple ting. Jeg kan iøvrigt ikke holde ud at stå op mere end ca. 5-10 min.

Hvordan er mine muligheder for at få nedsat min arbejdstid pga. senfølger?

Det skal nævnes at jeg er tjenestemand og lige fyldt 60, men da jeg bor alene er det ikke økonomisk muligt for mig selv at finansiere en evt. nedgang i tid.

Svar

Hej,

Mange tak for dit spørgsmål. Stærkt, at du er tilbage og endnu mere stærkt, at du kæmper.

Den her træthed/føleforstyrrelser i ekstremiteter er ikke usædvanlig, dog ikke lettere at kapere af den årsag. Det er i min optik beundringsværdigt at høre om din forholdsvise hurtige tilbagevenden.

De muligheder du har, vil variere ifht. hvor meget du kan arbejde. Der er faktisk en del forskellige løsninger. Jeg kan forstå på din beskrivelse, at du tænker ordinær beskæftigelse og så tæt på fuld tid som muligt, hvorfor decideret økonomisk supplering fra det offentlige ikke er en mulighed. Såfremt vi tænker i økonomisk kompensation, skal dit funktionsniveau være absolut meget lavt, hvilket umiddelbart ikke er min umiddelbare oplevelse af din beskrivelse. Du er påvirket og det har betydning for din dagligdag, men ikke i et omfang, som gør det umuligt for dig, at arbejde ordinært (al beskæftigelse på over ca. 20 timer). Såfremt jeg ikke forstår det korrekt, er du velkommen til at kontakte mig igen.

Hvis vi går ud fra, at ovenstående tolkning er relevant, kan jeg rådgive dig ifht. følgende muligheder (rangeret efter mindst mulig indgriben):

• Gå i dialog med din arbejdsgiver om evt. omstrukturering af dine opgaver, hvor det kan skåne dig (det kan lette en arbejdsbyrde at ændre en arbejdsgang en del)
  
  
• Der er forskellige skåneordninger ifht. en fuldtidsstilling, hvor man i dit tilfælde vil kunne tale om en §56-aftale: fravær ifbm. Kronisk sygdom, som går udover de vanlige sygedage på et år, hvor arbejdsgiver vil få refusion for dit fravær. Der er ydermere mulighed for personlig assistance, hjælpemidler mv. Forhør dig i dit jobcenter hvordan disse forvaltes og tag en fællessamtale med din arbejdsgiver og jobcenter for at blive bedre oplyst.

Hvis ikke du oplever at kunne forlige dig med ovenstående, begynder det at blive en udfordring ikke at ændre din indtægt. På den måde, vil det handle om, at skulle tilpasse sit liv efter de vilkår, som man lever på og efter. Det er absolut ikke at foretrække, men det kan desværre blive en realitet. Her må man overveje de personlige konsekvenser af for meget arbejde, hvis det fysiske og psykiske helbred ikke kan bære en fuldtidsstilling. Jeg er klar over, at det kan være en ”hård” besked at få, men det er virkeligheden og derfor også vigtigt, at man forholder sig fornuftigt hertil. Livet kan ændre sig og vi må tilpasse os den aktuelle formåen, såfremt at man fremadrettet kan magte både arbejds- og privatliv.

 
Jeg håber ovenstående kan hjælpe dig!

Med venlig hilsen

Rebecca