Er mine senfølger efter kemoterapi og operation normale?

22-03-2019

Spørgsmål 

Hej,

Jeg har spørgsmål omkring følgevirkninger af kemo (cisplatin) Vejle sygehus 2010. Jeg er videre opereret i 2011 på Herlev Uni,Hospital (wramflap opr.)

Jeg har stærke gener i begge fødder og det føles som at gå på puder - når det er værst føles det som at have sten i skoene - jeg har desuden ufrivildig vandladning temlig tit - jeg har været gennem resourseforløb og er pt i flexjob 3 x 3 timer om ugen. 

Svar

Hej,

Tak for din forespørgsel! Fantastisk at du på trods af udfordringer opretholder et fleksjob! Jeg har desværre meget svært ved at læse dit konkrete spørgsmål udfra dine oplysninger, men jeg forsøger mig alligevel at oplyse, dette dog med forbehold for, at jeg blot har tolket på det skrevne – kontakt mig endelig igen, såfremt du har brug for andet end det, som jeg oplyser dig på de foreliggende oplysninger. 

De senfølger, som du beskriver, er ikke ualmindelige - tværtimod. Føleforstyrrelserne som du beskriver er blandt de mest almindelige senfølger efter kemoterapi og her taler vi næsten hvilken som helst slags. Der er muligheder for at komme det til livs, men efter så mange år, vil jeg desværre skyde på, at du ikke skal have for store forhåbninger om stor forbedring. Eventuelle tiltag vil være for “egen regning”, såfremt vi taler i behandlingsøjemed, idet dine senfølger efter så lang tid, må kunne konstateres at være vedvarende på et leje, hvor forbedring desværre er lille. Nogle har super god effekt med akupunktur, akupressur og generelt massage/påvirkning af nervebanerne for at holde det i ave. Idet det ikke er lægelig behandling, men selvvalgt “forbedrende” behandling, vil mulighed for tilskud være relativt lille – dog kan man altid give det et skud og søge tilskud ved kommunen. Ifht. Dine fødder generelt vil det, såfremt du ikke allerede har det, være en god ide at afprøve nogle særlige indlæg i dine sko, såfremt dette kan formodes at have en effekt for dit generelle funktionsniveau – dette kan søges gennem kommunen, enten via jobcentret eller handikap-forvaltning.  


Ufrivillig vandladning kan om muligt kræve et operativt indgreb og dette er en udfordring, som du bør drøfte med din egen læge. Jeg ved hvad din type operation er, men er ikke helt sikker på hvilken type cancer, du har haft, hvorfor jeg desværre ikke er bekendt med evt. Medskyldige faktorer i den forbindelse. Det er dog ikke uset, at operationer i det område kan påvirke både nerveimpulser, muskler og andre medvirkende faktorer til, at vandladning ikke længere er fuldt kontrollerbart. Men det rent kliniske og indgriben herom, er altid egen læge, som du skal have fat i.  
 
Senfølger er senfølger - de har deres eget liv så at sige og kan optræde, samt forbedres og forværres når som helst. Her er desværre ingen indholdsfortegnelse. Senfølger i sin fysiske form kan også have sin indvirkning på psyken over tid, hvilket også kan opleves som om, at de forværres. Jeg opfordrer altid til, at du i sådan en situation, hvor du får en cancerdiagnose og i dets forløb, varetager dit fysiske og psykiske helbred med stor ansvarlighed, sammenhæng og relevans. Måske en god ide kunne være, at opsøge en psykolog og drøfte de udfordringer, som kommer, når man har været i et forløb som dig – her kan du anvende psykologen til psykiske udfordringer såsom angst, bekymringstendens mv., men i særdeleshed også hvordan du takler de fysiske udfordringer og smertehåndterer i din hverdag. Dette kan have ekseptionel stor effekt og er bestemt ikke at undervurdere. Vores hjerne er en sjov størrelse og det er for dumt at underminere dens indvirkning på også de fysiske dele.  

Jeg kan på det foreliggende ikke rigtig gå ind om mere, uden at det bliver et irrelevant bud på noget. Jeg håber, at ovenstående kan hjælpe dig, ellers kontakt mig endelig igen.  
 
Al held og lykke fremover,  

De bedste hilsner

Rebecca

Få hjælp fra vores socialrådgiver

Socialrådgiver Rebecca Lykke er tilknyttet Senfølgerforeningen og hjælper med at svare på de spørgsmål om tilknytning til arbejdsmarkedet, du som patient eller pårørende ikke selv kan finde svar på.

Send dit spørgsmål til vores socialrådgiver her