Kan jeg forvente udløsning med sædvæske efter antihormon indsprøjtning?

16-05-2023
Sexolog Else Olesen har svaret på dette spørgsmål.

Spørgsmål:

Det er nu halvandet år siden jeg fik mit sidste stik med antihormon indsprøjtning. Mit testetoron tal er stigende nu HELT oppe på 3.

Jeg overvejer at genoptage mit sexliv, evt vha Viagra. Hvis jeg kan få udløsning vil det da være med sædvæske, eller skal jeg ikke forvente det?
  
Mvh den håbefulde 

Svar:

Hej  

Jeg syntes det er en god ide at genoptage sexlivet. Hvis du oplever udfordringer med rejsningen i den forbindelse, kan det være en ide at prøve med tbl behandling, f.eks. Viagra eller lign. Hvis ikke dette har nok effekt, kan mere lokalvirkende medicin være en mulighed. Søg læge med henblik på opstart af potensmedicin. Egen læge kan igangsætte behandling. Hvis det bliver nødvendigt, kan du altid henvises til urolog eller sexologisk center, som kan hjælpe med opstart af de lokalvirkende potensmediciner (hvis ikke egen læge kan). 

Omkring sædvæske. Kan du opleve at dette er reduceret, eller helt forsvundet. Så forvent ikke at det kommer. Orgasmeevnen skulle gerne være intakt. Men kan forventes at være anderledes end før. 

Hvis du kommer til at opleve udfordringer med seksualiteten. Så er du velkommen til at skrive igen. Alternativt kan du blive henvist til Sexologisk Center, Klinik eller Ambulatorie i nærheden af dig. 
 
Håber mit svar giver mening. Ellers er du velkommen til at skrive igen. 

Bedste Hilsner 
Else O