Jeg har svært ved at være nøgen i omklædningsrummet - særligt efter min operation

Spørgsmål:

Jeg har altid haft svært ved at være nøgen sammen med personer, som jeg ikke kender, - f.eks. i omklædningsrummet i svømmehallen.  Jeg har en fornemmelse af, at de kikker på mig, - selv om min fornuft siger mig, at de nok ikke kikker mere på mig end på andre.

Jeg er nu blevet opereret i maven for 2 måneder siden pga. en svulst og jeg synes altså at mit ar er meget grimt. Jeg skal heldigvis ikke have nogen efterbehandling. Jeg skal bare gå til kontrol de næste par år. Det er jeg selvfølgeligt glad for, - men jeg kan slet ikke overskue at komme afsted til svømning, hvor jeg skal klæde om sammen med andre.

Jeg har ikke nogen kæreste for tiden. Jeg bliver meget ked af det, når jeg tænker på hvordan min krop ser ud nu. Jeg er altså bange for, at jeg aldrig kan få en ny kæreste.

Har du et godt råd til mig?

Svar:

Kære spørger

Mange tak for dit brev.

Du skriver, at du for to måneder siden er blevet opereret for en svulst i maven, - at du ikke skal i efterbehandling men gå til kontrol de næste par år. Når jeg læser dette, tænker jeg, at du i en lang periode må have været i gang med et sygdomsforløb med udredning, undersøgelser, planlægning og også en operation. To måneder er ikke længe, når der er tale om tid efter en operation af en svulst i maven. De fleste, der har været igennem et kræftforløb, er selvfølgelig lettet, når forløbet slutter, men er ofte ikke klar over eller blevet orienteret om, hvor lang tid det tager at komme sig både fysisk og mentalt efter forløbet. Det kan tage både halve og hele år før folk oplever, at deres vanlige liv er ved at nærme sig bare nogenlunde det som var. 

I forhold til dit ar, så ved jeg jo ikke hvordan det ser ud, men jeg ved, at ar også har brug for tid.

Ar dannelsen er jo din krops naturlige måde at hele på efter din operation. Efter tre måneder vil arrets rødme langsomt forsvinde, og du kan først efter ca. et år vurdere, hvorledes dit ar vil komme til at se ud.

Når det er sagt, så er det naturligt, at menneskers kropsbillede (body image) ofte ændres ved sygdom. Ar eller andre kropslige forandringer kan være med til at ændre vores sindstilstand og mentale overskud. 

Du fortæller i dit brev, at du altid har haft svært ved at være nøgen sammen med andre ex. vis i svømmehallen, og at du har en fornemmelse af, at de kigger på dig. Jeg kan med stor sikkerhed sige, at du har ret. Som mennesker kigger vi på hinanden. Spørgsmålet er så, hvad er det vi kigger på?, og hvad er det, du tror andre kigger på? Leder vi efter fejl hos andre, når vi kigger? Eller sammenligner vi, når vi kigger?  Hvad kigger du selv på?

I vinter var jeg ude i et sportscenter med træningsrum og svømmehal for at undervise en frisk flok af seniorer i yoga. Efterfølgende havde jeg bestemt mig for at nyde 30 minutter i svømmehallen. Det myldrede med kvinder i alle fysiske modeller. Høje - lave, yngre - ældre, tykke – tynde ja, mange forskellige kroppe. Det var første gang jeg var der, så jeg spurgte højt. ” Er der nogen der ved, hvordan det fungerer med låsen til skabene”? Det gør jeg,- var der én der svarede.

Da jeg vender mig om, står der en kvinde. Tror vi har næsten samme højde for jeg kigger lige ind i hendes øjne. Hun forklarer mig, hvordan det virker med skabene…. Og imens jeg holder øjenkontakten, og hun venligt fortæller mig om skabene, evner jeg alligevel at se hele hendes krop. Enten er hun syg og har tabt sig voldsomt eller har hun været på kur. Hun har massivt meget hud der hænger fra mave, arme, knæ, bryster m.m.

Jeg kan bare ikke undsige mig, at jeg kigger. Selv synes jeg, at jeg kigger så meget, at jeg håber hun ikke bemærker, hvor meget jeg egentlig kigger. Samtidig kan jeg mærke, at jeg oplever en ydmyghed, en varme og stor beundring for denne ukendte kvinde. Hold nu op,- hun står lige her, nøgen… og ja, hun sér anderledes ud. Men hun står her.

Når jeg fortæller om denne oplevelse, er det for at understrege, at langt de fleste af os kigger, MEN vi kigger faktisk med øjne der ikke altid nedgør og dømmer,- men tværtimod.

Jeg kan glæde mig over, at selvom du har haft denne fornemmelse og ubehag af kiggen fra andre ved dine besøg i svømmehal, så har du på trods heraf mødt op. Det fortæller mig noget om dig, at selvom det er lidt udenfor din komfortzone – Så gør du det alligevel.

Så længe du evner dette, er det langt at foretrække. Det er der meget styrke i.

Så jeg vil give dig et råd.

Lad der gå noget tid. Prøv at blive lidt mere fortrolig med dit ar, følg hvordan det heler og ændrer sig. Vi er ofte hårde kritikere af os selv. Prøv at være kærlig over for hele din krop. Nyd alt det din krop evner. Jeg er helt med på, at det her ikke er let, men ligegyldigt hvad, så er arret kommet for at blive. Hvis du kun har fokus på dit ar, vil det komme til at tage alt for meget at din opmærksomhed. Og så lige et lille fif mere. Jeg har vejledt mange der, som træning i at vise deres ar frem, har haft gavn af at starte med at vise frem til familie, venner eller andre.

Sluttelig deler du din bekymring om udseende af din krop i forhold til om du nogensinde får en kæreste.  

Jeg kan ikke svare dig på, om du nogensinde får en kæreste, men hvorfor skulle du ikke det? Gennem årene har jeg talt med rigtig mange, der også har ønsket sig en kæreste, og oftest er det lykkedes for de fleste, også selvom de har været ramt på deres eget kropsideal efter et langt sygdomsforløb.

Mit bedste råd til dig lige her er: Lad ikke dit ar blive styrende for om du får en kæreste eller ej.

Jeg er helt med på, at det der med at skulle ud og søge efter en kæreste, det er ikke enkelt. Men at få en kæreste handler langt hen ad vejen om at være modig, at turde at slippe kontrol, at prøve sig frem og være tålmodig. Som når du går i svømmehallen, også selvom du bliver lidt beklemt, så gør du det. Brug samme evne/energi når du på et tidspunkt skal ud at date. Du er beklemt, men du gør det.

Det er ikke så tit en kommende kæreste kommer og banker på ens dør.

Vi må selv gå ud af døren og nogen gange skal vi søge andre steder end vi plejer.

Kærester og kærlighed har det med at dumpe uventet ind i vores liv,- og jeg har faktisk aldrig mødt nogen der er blevet kasseret på grund af et ar :-)

Jeg vil slutte med at henvise dig til at søge på ” Hvis du er single – Kræftens Bekæmpelse ”

Igen, mange tak for dit brev,- også vil jeg ønske dig al mulig held og lykke.

Mange hilsner fra Susanne