Hvordan giver jeg min partner orgasme, selvom han ikke får rejsning?

14-07-2022
Sexolog Susanne Duus har svaret på dette spørgsmål.

Spørgsmål:

Hej

Jeg har mødt den dejligste mand, der er opereret for prostata kræft. Han gør alt for at tilfredsstille mig. Han er faktisk helt fantastisk til det. 

Han siger det er nok for ham, men vil jo også gerne give ham orgasme. 

Kan læse herinde at han også kan få orgasme, selv om han ikke har rejsning. Hvordan gør jeg det bedst for ham. Er det de samme teknikker som hvis han havde rejsning eller skal jeg gøre noget andet? 

Jeg er kvinde og 51 år.  

Svar:

Kære Kvinde med den dejligste mand.

Først vil jeg beklage mange gange, at du først får et svar nu. Det er der ingen undskyldninger for, men jeg vil alligevel give dig en kort forklaring. Vi skal til at lukke brevkassen, og vil i en prøveperiode svare på spørgsmål mundtligt i stedet. I denne fase er der simpelthen nogle svar der ”har gemt sig for mig” og troede faktisk selv, at jeg havde givet svar på spørgsmålet. Jeg kan kun beklageog besvare dit spørgsmål her.

Det er i mellemtiden blevet sommer. Måske er dit spørgsmål slet ikke aktuelt længere. Jeg vil forsøge at svare alligevel, da du ikke er alene om at have lyst til at give din prostataopererede mand en orgasme.

Først vil jeg, lige citerer de ord, du indleder dit spørgsmål til mig med:

”Jeg har mødt den dejligste mand, der er opereret for prostata kræft. Han gør alt for at tilfredsstille mig. Han er faktisk helt fantastisk til det ”

Hvor dejligt. Tænk at have mødt den dejligste mand. En mand som vil gøre alt for at tilfredsstille dig - og så er han ovenikøbet helt fantastisk til det.  

Og din dejligste mand har mødt dig, som værdsætter alt det fantastiske han gør med og ved dig, og som rækker ud for at høre, hvad du kan gøre, for at gøre det bedst mulige for ham.

Jeg kan jo ikke læse eller tolke alt ud af ord på et stykke papir, men det lyder som om, I gerne vil gøre det godt for hinanden. Hold fast i det