Lymfekræft (Hodgkin lymfom 4 stage), senfølger: Svært at starte en hverdag igen, meget træt m.m.

18-08-2010
Mand født i 1977.Senfølger:Svært at starte en hverdag igen, det tager meget på energien og kræfterne. Meget træt. Ind i mellem hedeture. Hukommelse- og koncentrationsbesvær. Svært at starte en hverdag igen.

Diagnose og behandling

Jeg er 32 år med Hiv. For ca 8 måneder siden begyndte jeg at svede meget om natten, så meget at jeg skulle sove på håndklæder. Derefter begyndte mine blodprøver at sige, at jeg havde blodmangel og jeg tabte mig. Nogle gange op til 2 kg på et en uge.Jeg var rimelig frisk for 2 måneder siden og så gik det bare ned af. Inden for en måned havde jeg fået diagnosen hodgkins lymfom i 4 stage altså sidste fase i sygdommen. Jeg har været indlagt ind imellem, også fordi jeg fik feber oven i. Nu er jeg lige startet min kemo og skal have 32 behandlinger med pille kur. Det har virkelig været en lang fase og de længste måneder i hele mit liv. Jeg fik jop lavet 3 biopsier, den ene var forgæves, da lægerne havde skæret ned til min muskel, fordi de ikke havde set på pet ct scanningen først. Det lød mærkeligt. I dag efter 28 kemoterapier, er jeg rask nu efter 4 måneder efter min afslutning på behandlingen, er jeg startet på min gamle arbejdsplads på halv tid.

Bivirkninger

Mit hår på kroppen, øjenvipper og bryn var allerede ude efter et par måneder. Det var helt lyst i starten. I dag har jeg samme hårfarve og mængde af hår. Syntes selv, at jeg har fået mere hår på kroppen, dog med måde. Mine tænder var hårdt ramt i behandlingsforløbet, men er heldigvis uberørt i dag og i god behold. Jeg oplevede efter behandlingerne, at mine storetånegle faldt af. Men de er på vej ud igen. Fik da godt nok et chok, da det skete. Det sker oftest i sådant et sygdomsforløb.

Senfølger

Der er dog nogle senfølger efter 28 kemobehandlinger. Jeg er stadig meget træt og får hedeture ind i mellem. Jeg kan godt have kløe på hænderne og specielt på læggen og fødderne. Jeg har stadig lidt vand i fødderne og kan ind i mellem have nerveforstyrrelser i fødderne. Jeg kan stadig vågne om morgenen og kaster op efter en sur mave.

Der har taget ca. 4 måneder før at kroppen ligesom holdte på kiloene og ca, 2 måneder til, at min appetit næsten var normal. Jeg vejede 59 kg før jeg fik kræftdiagnosen, og i dag, hvor jeg er rask, er jeg oppe på 67,1 kg. I dag er min appetit som den skal være og lysten til at drikke væske er blevet normal.

Min hukommelse er stadig svækket i nogle situationer, og koncentrationen kræver kræfter. Så kan jeg godt blive træt i hovedet. Men med tiden, kan jeg mærke, at det bliver nemmere for hver dag, der går.

Da jeg nu også er Hiv-ramt, går der stadig et stykke tid, før at det er, hvor det skal være. Men er heldigvis ikke ramt af nogen influenza endnu. Hiv og kræft er en dårlig kombination, da kroppen er meget skrøbelig. Så det har været en lang rejse indtil videre. For selvom man er rask, er der stadig meget at arbejde med.

Erfaringer med senfølger

Det, jeg synes har været hårdt og som det stadig er svært, og svært at starte en hverdag igen, det tager meget på energien og kræfterne.

Fortæl din historie om senfølger, og hjælp andre

Vi vil gerne opfordre til, at du sender din personlige historie ind, hvis du mener, du har senfølger af dine kræftbehandlinger. Din historie betyder meget for andre, som oplever senfølger.

Fortæl din historie om senfølger her