Leukæmi (ALL), senfølger: Udpræget træthed, tinnitus m.m.

05-12-2015
Kvinde født i 1970. Senfølger: Udpræget træthed, Tinitus, Grå stær, Dårlige tænder, Ødelagte slimhinder, Forhøjet blodtryk, Lungekapacitet på 40%, Forstoppelse/diarre, Ødemer, Led og knoglesmerter, Polyneupati i fødderne.

Fik konstateret ALL i januar 2011 samt Philidelfia kromosom fejl.

Fik mange slags kemokure samt IT behandlinger i rygmarven. Nyrerne blev belastet og jeg var tæt på dialyse.

Fik blodforgiftning fra CVK. Fik synsproblemer - alt var i en lang periode næsten helt mørkt (viste sig at Leukæmien havde sat sig som pletter i øjnene)

Efter et halvt år var der fundet en donor mhp knoglemarvstransplantation.

Fik i denne forbindelse helkropsbestråling over 3 dage samt kemo.

I dag efter snart 5 år kan jeg stadig ikke passe et arbejde, da jeg bliver fysisk udmattet af ingenting. Kan ikke tåle støj og kan ikke koncentrere mig i længere tid ad gangen.

Kan ikke klare de store fysiske udføjelser men sørger for at komme ud og gå hver dag - for at give velvære samt at styrke min krop samt lungerne. Har gået til kommunal genoptræning af 2 omgange - og har nu startet op med varmvandsgymnastik samt massage af kroppen ved fysioterapeut. Gymnastikken hjælper på smerterne i ben og fødder. Bruger støttestrømper som tager nogle af ødemerne. Jeg synes at massagen holder muskelspændingerne nede og derved bedre mulighederne for friere luftveje.

Er blevet opereret for grå stær og bruger nu bare læsebriller. Følges desuden hos øjenlægen hvert halve år.

Vedr mine tænder går jeg oftere til tandlægen og er nu registreret som "gul patient".

Oplever at jeg i perioder pludselig får ondt i knæ/ hofte eller under fødderne. Kan pludselig få svimmelhedsanfald og i den forbindelse blodtryksfald. Kan få områder på huden som pludselig klør eller får underlige udslæt/ rødme... Og så videre!. Underlige ting som kan genere mig i et stykke tid for så at forsvinde igen.

Føler at min krop tilhører en på 80 år med træthed og diverse skavanker.

Fortæl din historie om senfølger, og hjælp andre

Vi vil gerne opfordre til, at du sender din personlige historie ind, hvis du mener, du har senfølger af dine kræftbehandlinger. Din historie betyder meget for andre, som oplever senfølger.

Fortæl din historie om senfølger her