Kræft i mandlerne, senfølger: Føleforstyrrelser fra fødderne og op til og med mellemgulv, i lænd, samt i hænderne, kvalme m.m.

09-01-2011
Kvinde født i 1949. Senfølger: Føleforstyrrelser fra fødderne og op til og med mellemgulv, i lænd, samt i hænderne. Kvalme, svedeture. Muskelsmerter. Koncentrationsbesvær.

Diagnose og behandling

Fik fjernet mandlerne i juli 2009, diagnose i august 2009,cancer i mandlerne i v. side. Hpv 16 virus fundet. Mandler derefter fjernet i h. side, i denne side ingen cancer. Derefter 33 strålebehandlinger fra 1. september til 6. oktober. Ingen vægttab under behandlingen. Fik findelt mad sidst i behandlingsperioden. Boede på patienthotellet, da det var bedst for mig fysisk og psykisk.

Erfaringer med senfølger

I januar 2010 føltes snurren i knæene, når jeg bøjede nakken. I den første uge af maj begyndte v. fod og ben at være følelsesløs, så h. fod og ben. 9. maj også op i mellemgulvet. Indlagt i Vejle som efter scanninger mente, det var en tumor i nakken. En biopsi i 4. 5. nakkehvirvel på Århus kommunehospital viste der ikke var cancer. Men reaktive forandringer. Kom i Vejle i prednisolon behandling 100 mg. Får nu 5mg prednisolon daglig, samt pamol x2.

Har netop modtaget fratrædelsesordning, da jeg ikke magter at arbejde på fuldtid (børnehaveklasseleder). Har ofte kvalme, svedeture, ryster på hænderne, kraftløshed især i v. arm, koncentrationsbesvær, træthed og mange muskelsmerter og følelse af stivhed i ryg og nakke. Fys.mener ikke at kunne gøre noget.

Men går nu til svømning, aquatræning, på et specielt hold. Dér kan jeg mærke, at min balance mangler genoptræning.

Fortæl din historie om senfølger, og hjælp andre

Vi vil gerne opfordre til, at du sender din personlige historie ind, hvis du mener, du har senfølger af dine kræftbehandlinger. Din historie betyder meget for andre, som oplever senfølger.

Fortæl din historie om senfølger her