Brystkræft, senfølger: Træthed, atypisk lymfødem m.m.

31-01-2012
Kvinde født i 1952. Senfølger: Træthed. Atypisk lymfødem. Svimmel/kvalme. Hedeture. Ledsmerter. Kronisk blærebetændelse. For lavt stofskifte. Har det svært i sociale sammenhænge.

Diagnose og behandling

August 2008 brystbevarende operation. September 2008 re-opereret, hvor alle lymfeknuder i venstre armhule blev fjernet. Kemoterapi. Derefter strålebehandling. Behandling med Femar. Ligeledes i behandling mod blodpropper. Lymfedrænage og behandling hos Fysioterapeut/bandagist.

Erfaringer med senfølger

Plaget af stor træthed, muligvis også på grund af små blodpropper i hjernen. Tåler ikke støj, uro, sol og har det svært i socialesammenhænge. Sover hver dag fra ca. kl 12 til 15.30. Store problemer med lymfødem, da min arm atypisk virker dejagtig og hæver ved bandagering/strømpe i stedet for at hævelsen falder. Fysioterapeut mener, det skyldes kemo med et bestemt præparat. Men jeg ved ikke om der er lægelig baggrund for det. Får lige nu hjælp af en lymfepresmaskine

Har været i 2 arbejdsprøvninger og synes det går dårligere. Er nervøs for hvordan kommunen vil tackle min situation, da der er så lidt viden om senfølger.

Tilkendt flexjob efter 1 års sygemelding. Har siden øgede ledsmerter, da jeg ikke længere tåler Tramdol/stærk smertestillende medicin. Ved ikke om jeg kan klare flexjob. Stor hjælp fra Videnscenter for Lymfødem behandling. Mit Ødem er atypisk og jeg kan ikke bruge handske/strømpe.

Fortæl din historie om senfølger, og hjælp andre

Vi vil gerne opfordre til, at du sender din personlige historie ind, hvis du mener, du har senfølger af dine kræftbehandlinger. Din historie betyder meget for andre, som oplever senfølger.

Fortæl din historie om senfølger her