Brystkræft, senfølger: Træthed, angst m.m.

05-01-2008
Kvinde født i 1955. Senfølger: Træthed, angst, muskel/ledsmerter og hedeture.

Diagnose og behandling

Brystkræft i højre bryst (hormonel/østrogenpåvirket). Blev opdaget ved mammografi i august 2005 og da valgte jeg ved operation at få hele brystet fjernet. Fik fjernet 18 lymfeknuder. Har aldrig fortrudt mit valg. I mellemtiden efter indgrebet, var jeg til fysioterapeut 8 gange på sygehuset. Derefter startede jeg i december på strålebehandlingerne. Efter dette fik man ingen besked om, hvordan man så skulle forholde sig, så jeg fik da via min nykøbte computer, oplysninger om Kræftens Bekæmpelse, hvor jeg så gik til afspænding i et halvt år. Det hjalp mig utroligt godt på vej. Men senfølgerne er der fortsat.

Senfølger

Træthed, vejrtrækningsproblemer, bl. a ved tale, øm i højre arm, dårlig ryg og knæ. Psykiske og fysiske problemer. Endte med stress i april 2007 og min læge valgte at sygemelde mig. Det kunne arbejdspladsen ikke acceptere. Jeg blev fyret efter at have været ansat i 10 år. Havde inden min brystcancer haft 38 sygedage i arbejdsforløbet.

Erfaringer med behandling om senfølger

Lægerne lytter ikke nok til mine symptomer. Lægen har orienteret om, at det kan være kroniske smerter. Jeg er også orienteret om, at trætheden kan blive kronisk.

Fortæl din historie om senfølger, og hjælp andre

Vi vil gerne opfordre til, at du sender din personlige historie ind, hvis du mener, du har senfølger af dine kræftbehandlinger. Din historie betyder meget for andre, som oplever senfølger.

Fortæl din historie om senfølger her