Brystkræft. Senfølger: Lymfødem, rosen m.m.

Diagnose og behandling.

Diagnose i 2006.

Jeg havde brystkræft i højre bryst tre forskellige steder og fik fjernet brystet og 49 lymfeknuder hvoraf halvdelen var syge i forskellig grad, jeg havde usædvanlig mange lymfeknuder blev der sagt.

Personlig historie om senfølger

Fordi jeg fik strålebehandling i Norge, så var jeg helt på bar bund, da jeg var færdig med behandlingen deroppe. Tilfældigt blev jeg af en nabo henvist til en fysioterapeut, som gav mig øvelser, der endte med, at jeg havde og har fuld bevægelighed i armen, som i begyndelsen kun kunne løftes op til skulderhøjde.

Ret hurtigt fik jeg lymfødem, og fik på onkologisk afdeling, besked på, at jeg ikke måtte løfte mere end 1 kg i armen fremover. Jeg passede på og gjorde hvad der blev sagt i ca. et år. Men jeg opdagede, at når jeg fik smerter, hjalp det at lave de udspændingsøvelser som jeg havde brugt hos fysioterapeuten.

Jeg vil derfor sige, at det er vigtigt at strække ud så snart man oplever smerter. Jeg oplever derfor nærmest ikke smerter.

Jeg er gobelinvæver (kunsthåndværker) og det var derfor meget vigtigt for mig at kunne bruge armen. Jeg er stadig gobelinvæver og kan væve ca. to timer i træk, så skal jeg stoppe og lave noget andet, derefter kan jeg gå tilbage til arbejdet igen, Altså: Jeg har altid flere projekter i gang på en gang.

Jeg skriver fordi jeg meget nemt kan spotte hvem, der har smertende arm efter en brystkræftoperation, fordi de gerne går og holder på armen, men i virkeligheden skulle de gøre det modsatte, nemlig spænde ud, og det kan gøres alle vegne: Når man åbner køleskabsdøren, eller i dørkarmen hvor jeg ofte "hænger" lidt og gynger forsigtig frem og tilbage. Jeg har ikke smerter, og her i varmen tager jeg det mere med ro, varmen er ikke god for min arm, der sker ikke noget, men jeg tror ofte at den er hævet ekstra, så jeg er ret opmærksom på den altid.

En gang om året går jeg til kontrol hos bandagisten, og finder ud af at armen ligner sig selv, og får bestilt to nye strømper til det kommende år.

Angående rosen. Jeg har fundet ud af at jeg ikke tåler at stresse med for meget fysisk arbejde eks større familiekomsammender, det er som om mit immunsystem forsvinder.

Jeg har ikke problemer med min læge, som har givet mig piller, som jeg kan tage med det samme, hvis jeg får Rosen, fordi jeg lynhurtigt bliver meget syg af det. På den måde kan jeg begynde behandlingen selv, det har jeg endnu ikke prøvet, men visheden om at jeg har pillerne, er i sig selv beroligende.

Jeg ved præcis hvilke piller jeg skal have, og når jeg har været på hospitalet, skadestuen, weekends, skal jeg diskutere dette med de skiftende læger. Det er anstrengende, fordi jeg ved, at jeg sidder som en tikkende bombe, og ganske snart bliver meget syg hvis ikke jeg får pillerne, som er to slags på en gang.

Får jeg dem stopper kvalme, træthed og stærk utilpashed med det samme. Det er forfærdeligt at have Rosen, og jeg ville ønske at lægerne vidste mere om Rosen i forbindelse med Lymfødem og brystkræft. Lægerne vil meget gerne give mig kun en pille, eller se tiden an, og jeg anstrenger mig for at være venlig og dog få min vilje, hvilket hidtil har lykkedes. Lægen sidder med computeren og leder og viser med al tydelighed at hun ikke ved hvad det drejer sig om. Mere oplysning om denne sygdom kunne være fantastisk. Men 5 gange Rosen i løbet af 10 år det er jo ikke meget.

Jeg er meget taknemmelig for den gode behandling jeg har fået i alle år de forskellige steder.