Brystkræft, senfølger: Koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse m.m.

01-05-2008
Kvinde født i 1952. Senfølger: Koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse, svedeture, psykisk sårbar, tåler dårligt pressede situationer.

Diagnose og behandling

Højre bryst fjernes februar 2003 p.g.a. stor kræftknude, ingen spredning til lymfeknuder, kemoterapi og herefter i Herceptin behandling 1 år, som følge af deltagelse i forsøg tilknyttet amtets sygehus. Herefter jævnlige kontrolbesøg. Raskmeldes og vender tilbage til arbejde som bibliotekar.

Senfølger

Herefter begynder mine psykiske vanskeligheder i form af hukommelsessvigt, psykisk sårbar, tåler ingen stressede og belastede arbejdssituationer. I det hele taget føler jeg mig som en sart grøntsag, som ingen pres tåler mere. Jeg er bevidst om min ændrede psykiske tilstand og taler med min læge om det.

Erfaringer med behandling af senfølger

Jeg vinder dog ikke rigtig gehør for, at mine problemer kan skyldes følgevirkninger efter kemoterapien. Senere har jeg så vundet gehør for mine klager. Jeg arbejder nu efter eget ønske på nedsat tid, men jeg har dog ikke rigtig fundet fodfæste på arbejdsmarkedet, som jeg kunne ønske mig.

Fortæl din historie om senfølger, og hjælp andre

Vi vil gerne opfordre til, at du sender din personlige historie ind, hvis du mener, du har senfølger af dine kræftbehandlinger. Din historie betyder meget for andre, som oplever senfølger.

Fortæl din historie om senfølger her