Analkræft, senfølger: Følelsesløshed, prikken og stikken m.m.

05-01-2011
Kvinde født 1943. Senfølger: Følelsesløshed, prikken og stikken og nedsat muskelkraft i ben.

Diagnose og behandling

Jeg vil gerne følge op på det jeg tidligere har skrevet for et par år siden.

Jeg har været ved en neurolog for at udelukke at der var andet i vejen med mine ben. Det var der ikke, han kunne "kun" konstatere at mine nervebaner i benene er ødelagt af stråler og kemo. Jeg har efterhånden svært ved at gå uden stok, jeg er bange for at falde og gør jeg det har jeg meget svært ved at komme op ved egen hjælp. Jeg kan slet ikke gå op af trapper uden at have et gelænder at trække mig op med, og jeg vågner flere gange om natten fordi benene gør ondt. Jeg er dog endnu ikke begyndt på medicin mod nervesmerter.

Har fået en henvisning til Fysioterapi med træningscenter, det er nødvendigt at blive ved med at bruge benene jeg tør slet ikke tænke på hvordan det ellers ender.

Jeg har tidligere skrevet en personlig historie, læs den her

Fortæl din historie om senfølger, og hjælp andre

Vi vil gerne opfordre til, at du sender din personlige historie ind, hvis du mener, du har senfølger af dine kræftbehandlinger. Din historie betyder meget for andre, som oplever senfølger.

Fortæl din historie om senfølger her