Æggestokkræft, senfølger: Tarmgener, tørre slimhinder m.m.

30-05-2008
Kvinde født i 1939. Senfølger: Tarmgener, tørre slimhinder og følelsesløshed.

Diagnose og behandling:
Opereret i 1987, hvor man fandt en 8 cm stor knude på den ene æggestok. Begge æggestokke og livmoder samt blindtarm fjernet. Der blev konstateret små"gevækster" på urinblæren.
Videre behandling på regionens sygehus. Kemobehandling en gang om måneden i form af tabletter (cyklososfomid). De gav en rædselsfuld kvalme, men jeg beholdt håret! Samtidig med kemoen fik jeg 10 strålebehandlinger og efter måned yderligere 10 strålebehandlinger.
Efter et år blev jeg lukket op (Second look), og der var alt heldigvis i orden.


Senfølger:
Jeg passede mit arbejde med undtagelse af de dage, jeg var i kemobehandling. Strålebehandlingen var i min sommerferie.
Efterfølgende har jeg haft tarmproblemer, hvor jeg ofte har diarré, og nogle gange skal det bare gå lynhurtigt med at komme på toilettet!! Har været indlagt til en tarmundersøgelse, hvor jeg fik anbefalet at tage en Imodium, hvis jeg ville være sikker på ikke at blive overrasket, når jeg gik ud.
Efter operationen gik jeg i overgangsalderen og fik tørre slimhinder. Det var svært at bevare et samliv, da jeg følte mig helt død indeni.


Erfaringer med behandling af senfølger:
Der var aldrig nogen, der talte med mig, om jeg havde nogle problemer, og jeg følte mig som " Palle alene i verden".

Fortæl din historie om senfølger, og hjælp andre

Vi vil gerne opfordre til, at du sender din personlige historie ind, hvis du mener, du har senfølger af dine kræftbehandlinger. Din historie betyder meget for andre, som oplever senfølger.

Fortæl din historie om senfølger her