Æggestokkræft, senfølger: Smerter i hofter, knæ og lår + føleforstyrrelser i fingerspidser

15-01-2008
Kvinde født i 1951. Senfølger: Smerter i hofter, knæ og lår + føleforstyrrelser i fingerspidser.

Diagnose og behandling:
28/08 2006 blev jeg indlagt med mistanke om appendicit, fik en laparoskopi, hvor lægerne fandt en ca. 11 cm cyste på venstre æggestok. og jeg fik dagnosen: Ovariecancer. Den 25/ 9 blev jeg så radikalt opereret, hvor underliv + oment (beskyttelsesforklæde for indre organer) blev fjernet. Der var en tilsvarende cyste på højre æggestok. Fik så tilbudt kemobehandlinger med Carboplatin og Taxol i 6 serier. Den 13/11 06 fik jeg 1. kemobehandling og allerede 4. dagen efter, fik jeg smerter i ben og hofter, det fortog sig i løbet af en uge, men gentog sig efter hver kemobehandling. Efter anden kemobehandling fik jeg også føleforstyrrelser i fingerspidser, disse var konstante.

Senfølger:
I dag 7 mdr. efter sidste kemobehandling er jeg erklæret kureret, men døjer stadig med eftervirkninger, i form af smerter i begge hofter og knæ, samt føleforstyrrelser i fingrene. Føleforstyrrelserne i fingrene, påstås at være helt normalt og vil fortage sig med tiden, men smerterne i benene kan lægerne ikke forklare. Jeg er blevet røntgenundersøgt, men billederne viser ikke noget unormalt (en smule slidgigt i venstre hofte). Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde(pædagog i vuggestue), Jeg er blevet "fritaget" for at gå ture med børnene. Jeg arbejder stadig på nedsat tid (19 timer ugentlig). Om og hvornår det bliver anderledes, er der ingen, der kan fortælle mig, og jeg er begyndt at tvivle på om jeg nogensinde vil blive i stand til at udfylde mit job.Hvis ikke, hvad så?


Erfaring med behandling af senfølger:

Lægerne har foreslået, at jeg skal tage smertestillende. Men det virker ikke.

Jeg har skrevet en opfølgende personlig historie, læs den her

Fortæl din historie om senfølger, og hjælp andre

Vi vil gerne opfordre til, at du sender din personlige historie ind, hvis du mener, du har senfølger af dine kræftbehandlinger. Din historie betyder meget for andre, som oplever senfølger.

Fortæl din historie om senfølger her