Senfølger på dagsordenen

Flere og flere overlever kræft, og over 235.000 danskere lever nu med en kræftdiagnose. Kræftbehandlingen medfører ofte senfølger, som kan være invaliderende og nedsætte livskvaliteten for kræftpatienter trods vellykket behandling.

På en konference på Christiansborg i dag sætter Foreningen for Kræftbehandlede med Senfølger og Kræftens Bekæmpelse fokus på, hvordan senfølger håndteres i dag, og hvordan senfølger kan forebygges gennem ny og mere skånsom behandling.

50-årige Gitte Swineburgh er en af de mange kræftpatienter, der døjer med bivirkninger og senfølger efter kræftbehandlingen:

- Allerede efter den første kemo fik jeg virkelig ondt i tænderne, og det har fulgt mig siden. Mit tandkød bløder, og det gør ondt. Min højre arm fungerer slet ikke, som den skal. Det skyldes lymfødem, og hvis jeg har siddet ved computeren i en halv time, så er armen, hånden og fingrene hævet, siger hun.

- Der var ikke nogen, der fortalte om senfølger. Jeg var overbevist om, at jeg var rask efter operationen. I årene efter behandlingen har jeg ikke fået hjælp på hospitalet – kun modstridende råd og instrukser, siger Gitte Swineburgh.

Helbredt, men ikke rask
Gitte Swineburgh er ikke den eneste. Mange kræftpatienter oplever, at sundhedsvæsenet ikke viser særlig stor interesse for senfølger, og at der ikke tilbydes diagnostik og behandling af senfølger. I sygehusvæsenet anerkender man, at man står over for en række udfordringer i forhold til at håndtere senfølger efter en kræftbehandling:

- Hospitalspersonale, praktiserende læger og andet sundhedspersonale skal være mere opmærksomme på, at selv når symptomerne på kræftsygdommer er væk, så er det ikke alle kræftpatienter der føler sig raske, siger Morten Noreng, der er lægefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital.

- Sundhedspersonalet skal blive bedre til at hjælpe patienterne tilbage til et normalt liv, på alle måder, efter en kræftsygdom – vi skal blandt andet væk fra skemalagte kontroller og lade patienterne være med til at styre opfølgningen sammen med det sundhedsfaglige personale, siger Morten Noreng.

Patienten som centrum
Også blandt de praktiserende læger er man opmærksom på problematikken. Lars G. Johansen, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, fortæller, at ni ud af ti patientkontakter går gennem almen praksis og ikke sygehusene, og at de praktiserende læger derfor er nødt til at vide, hvilke tilbud der findes. Og ikke mindst være i stand til at vurdere, om tilbuddene passer til den enkelte patient.

Det kalder på specialviden og erfaring - noget, de praktiserende læger ifølge Lars G. Johansen dagligt forsøger at honorere og optimere.

- Det er vigtigt, at alle kræftpatienter oplever sammenhæng i deres behandling, og at vi som sundhedspersonale kan være tovholdere på alle de mange forskellige tråde, der knytter sig til patienternes behandling. Det kræver god kommunikation hospitalerne og de praktiserende læger imellem, og så kræver det også, at den enkelte patient tænkes ind i styringen af sin egen behandling og rehabilitering, siger Lars G. Johansen.

Ud over Morten Noreng og Lars G. Johansen vil en lang række sundhedsfaglige eksperter og aktører deltage i dagens konference og komme med bud på, hvordan den fremtidige indsats over for senfølger skal organiseres.

Læs mere om senfølger efter kræftbehandling