Mine nervesmerter dulmes af Duloxetin og 'squats'-øvelser hjælper på min nedsatte muskelkraft i benene

30-01-2021
Skrevet af en kvinde, der har senfølger efter analkræft.

I 2009 fik jeg konstateret anal cancer, blev behandlet med kemoterapi (Cisplatin) og stråler. Ca. 4 år efter begyndte jeg at få nervesmerter i underben og fødder. De beskrives bedst som udstrålende smerter, der brænder, svier, stikker eller jager. Jeg forsøgte behandling med medicin (Gababentin m.fl.) for nervesmerter, men fik mange bivirkninger og måtte opgive det.

I 2017 var jeg til et foredrag i Kræftens Bekæmpelse med en læge. Det omhandlede nerveskader (neuropati og neuropatiske smerter). Hun anbefalede tabl. Duloxetin. Det er et antidepressiv, men i meget små doser kan det hjælpe mod neuropati. Jeg har taget det lige siden og oplever, at det hjælper mig mod mine neuropatiske smerter.

I de sidste par år, har jeg fået nedsat muskelkraft i mine ben. Her bruger jeg træning (gang og fitness) 3-4 gange om ugen. Jeg har fundet en øvelse, som specielt hjælper mig med musklerne i mine ben. Den hedder "SQUAT". Øvelsen træner forlår, baglår, balder og knæ. Jeg vil anbefale, man går ind på internettet og læser om den, da det er vigtigt, at man udfører den korrekt.

Hvad hjælper dig med dine senfølger?

Vi er mange, der døjer med senfølger, så lad os stå sammen og hjælpe hinanden ved at dele vores gode råd og erfaringer med at mindske senfølgerne. Hvordan håndterer du dine senfølger, og hvad hjælper for dig?

Fortæl hvad der hjælper for dig

Vil du tale med andre, der kender til livet med senfølger?

I Senfølgerforeningen har vi netværksgrupper, hvor du kan snakke og dele erfaringer med andre, der har senfølger. Her støtter og hjælper vi hinanden med at håndtere livet med senfølger.

Find en netværksgruppe nær dig

 
Modtag vores nyhedsbrev

Vi sender nyhedsbreve ud til vores medlemmer ca. hver anden måned. Her kan du f.eks. læse om de seneste nyheder på senfølgeområdet og se en oversigt over vores kommende arrangementer og aktiviteter.

Ja tak, tilmeld mig