Hej
Jeg blev behandlet for brystkræft i 2016. Jeg er meget træt, er følsom over for støj, husker dårligere og får stærke nervesmerter ved den mindste kulde. Jeg har hele tiden tænkt, det ville gå over, men på 5. år, må jeg nok erkende, at det ikke stopper.
Jeg er folkeskolelærer og underviser i en af de små klasser. Det er jeg meget glad for, men jeg har svært ved at være udendørs i længere tid, når det er koldt. Bare en gårdvagt kan give mig længerevarende nervesmerter i tæer og fingre. Det komplicerer naturligvis min hverdag.
Jeg har selv betalt for for nedsat tid, så jeg arbejder 90%, men jeg er så træt. Jeg vil spørge om råd til, hvordan jeg tackler det på min arbejdsplads. Er der nogen mulighed for hjælp?
Dbh
Hej,
Mange tak for dit spørgsmål - det er fantastisk, at du bibeholder det arbejde, som du holder af, på egen hånd! Det er et godt spørgsmål, og jeg kan glæde dig med, at der ér hjælp at hente i sådan en situation.
Der er flere ting, som du kan gøre ifht. din arbejdsplads. I det følgende ser du de mindre invasive træk først og nedadgående kommer de mere gennemgribende træk.
Når du gerne vil beholde dit arbejde, hvilket jeg synes, er virkelig flot - og du ikke har mulighed for at gå yderligere ned i tid, så er dette dine umiddelbare muligheder. Hvor “let” disse ting kan udføres afhænger af strukturen på arbejdspladsen og din arbejdsgivers muligheder for at hjælpe dig. Det er ikke altid, at det rent politisk/organisatorisk kan lade sig gøre, så bliv ikke slået ud, hvis det er tilfældet.
Dog er det gratis og god signal-værdi at gøre opmærksom på dine udfordringer, for at løse dem – dialog og åbenhed er således det bedste, som du kan anspore til - det viser, at du er loyal, har selvindsigt og er løsningsorienteret ifht. både din egen situation, men i den grad også arbejdsgivers situation. Hvis ikke de allerede ved det, så finder de i al fald ud af, at de har en medarbejder, der rigtig gerne VIL. Dét er en kæmpe ressource.
Jeg håber, at ovenstående giver dig nogle muligheder at gå videre med, og at det løser sig, således du får et arbejdsliv, som ikke kolliderer for meget med dine gener og dit hverdagsliv. Det hele skal hænge sammen.
Al held og lykke – kontakt mig endelig, såfremt du skulle få behov herfor.
Mvh Rebecca
Socialrådgiver Rebecca Lykke er tilknyttet Senfølgerforeningen og hjælper med at svare på de spørgsmål om tilknytning til arbejdsmarkedet, du som patient eller pårørende ikke selv kan finde svar på.
Vi sender nyhedsbreve ud til vores medlemmer ca. hver anden måned. Her kan du f.eks. læse om de seneste nyheder på senfølgeområdet og se en oversigt over vores kommende arrangementer og aktiviteter.