Hej
Jeg har brug for at vide, om det påvirker min mulighed for at gå på efterløn, hvis jeg går ned i tid. Fra 32 timer til f.eks. 25. Evt suppleret med dagpenge.
Jeg arbejder som pædagog på en skole og er rigtig glad for det. Det bliver bare sværere og sværere at passe mit arbejde. Derfor har jeg i flere år haft en §56 aftale. Min arbejdsgiver respekterer desværre ikke, at jeg har flere sygedage. Vi taler om måske en til to dage om måneden, enkelte gange mere, når jeg også skal til kontrol på sygehuset.
Så hvad har jeg af muligheder for at gå ned i tid, uden at miste alt for mange penge? Kan jeg evt på nedsat tid fortsætte med at arbejde, selvom jeg har alderen til at gå på efterløn?
Hej,
Mange tak for dit spørgsmål! Det er stærkt, at du fortsat hænger i på arbejdsmarkedet, selv med udfordringer. Efterløn er en fantastisk god muligt, men jeg kan ikke svare super præcist, idet dette er en vurdering i den konkrete a-kasse/efterlønsordning, som du har. Her vil jeg anbefale dig at søge råd og vejledning ved din a-kasse, for at få specificeret dine rettigheder fuldt ud. Som hovedregel skal følgende være til stede ved efterlønsalder:
BETINGELSER FOR AT GÅ PÅ EFTERLØN:
Jeg har fundet en oversigt over indkomstkrav ifht. efterlønsbevis, som du evt. kan kigge på og se, om du bliver klogere af: https://www.hk.dk/akasse/efterloen/indkomstkrav
Alligevel ville jeg, hvis jeg var dig, tage en snak med a-kassen. Ifht. Om du kan fortsætte med at arbejde, selvom du når efterlønsalderen, så ja. Du kan altid arbejde, men efterlønnen kan du ikke få, såfremt du fortsat er i beskæftigelse. Om der er nogle sær-regler ifht. dele af efterlønnen, udbetaling af denne eller andet, hvis man ikke vælger at få den udbetalt, så tag igen en snak med din a-kasse, da deres kriterier og regler kan variere fra sted til sted.
Jeg håber, at dette kan guide dig lidt videre og du er klogere.
Al held og lykke fremover,
Mvh Rebecca
Socialrådgiver Rebecca Lykke er tilknyttet Senfølgerforeningen og hjælper med at svare på de spørgsmål om tilknytning til arbejdsmarkedet, du som patient eller pårørende ikke selv kan finde svar på.
Vi sender nyhedsbreve ud til vores medlemmer ca. hver anden måned. Her kan du f.eks. læse om de seneste nyheder på senfølgeområdet og se en oversigt over vores kommende arrangementer og aktiviteter.