Et godt liv med og efter kræft Senfølgerforeningen
For dig med kræftsenfølger og pårørende
For dig der vil være frivillig
For dig der er fagperson
Om Senfølgerforeningen
Kalender
Nyheder
Bliv medlem
  1. Forside
  2. For dig der vil være frivillig

For dig der vil være frivillig

Har du lyst til at gøre en forskel for danskere, der lever med kræftrelaterede senfølger? Så bliv frivillig hos Senfølgerforeningen. I Senfølgerforeningen har vi brug for flere hænder, hjerter og hjerner – og vi byder dig velkommen, uanset om du har 2 eller 20 timer om måneden.

Bliv en del af vores arbejde – som praktikant eller frivillig

Vil du bruge din tid, faglighed eller erfaring til at gøre en reel forskel for mennesker, der lever med kræftsenfølger – og deres pårørende?

I Senfølgerforeningen arbejder vi for, at senfølger bliver forebygget, anerkendt, udredt og behandlet.

Det gør vi gennem viden, politik, formidling, aktiviteter og fællesskab – og vi har løbende brug for engagerede kræfter, der vil være med til at styrke indsatsen.

Som praktikant eller frivillig bliver du en del af et lille, men handlekraftigt team, hvor idéer hurtigt bliver til handling, og hvor du kan se resultatet af dit arbejde.
Du får indblik i, hvordan en patientforening arbejder på tværs af politik, kommunikation, udvikling og borgerrettede aktiviteter – og du bliver en vigtig del af et fællesskab med mening.

Vi søger både:

  • Praktikanter fra samfundsvidenskabelige, sundhedsfaglige og kommunikationsfaglige uddannelser
  • Frivillige med erfaring, nysgerrighed eller overskud til at bidrage med konkrete opgaver

Uanset din baggrund kan du være med til at skabe viden, forståelse og forandring for de mange danskere, der lever med og efter kræft og deres pårørende.

Se aktuelle opgaver og praktikmuligheder nedenfor.

Ledige frivilligopgaver lige nu

Vi søger i øjeblikket frivillige til følgende opgaver:

1. Tovholder for online netværksgrupper

Hjælp med at skabe trygge fællesskaber for mennesker med senfølger. Du leder en online gruppe (vi har grupper for bl.a. kvinder, mænd, pårørende og senfølger generelt).

Læs mere om rollen som tovholder (PDF) - på vej. Se nederst for kontaktinfo

2. Fagperson i medlems- og foreningsarbejdet

Brug din faglige baggrund (fx som læge, sygeplejerske, psykolog, diætist, advokat eller kommunikatør) og vær med til at kvalificere vores indsatser og hjælpe medlemmerne.

Læs mere om faglige opgaver (PDF) - på vej. Se nederst for kontaktinfo

3. Frivillig med kompetencer i kommunikation og sociale medier

Vil du hjælpe os med at blive synlige på Facebook, LinkedIn og Instagram? Vi søger dig, der har lyst til at skrive, planlægge og udvikle indhold.

Læs mere: Frivillig til SoMe. Se nederst for kontaktinfo

4. Web- eller grafisk designer (frivillig eller praktikant)

Hjælp os med at forbedre vores hjemmeside eller udvikle materialer med grafisk appel.

Læs mere om opgaven. Se nederst for kontaktinfo

5. Frivillig med flair for regnskab eller administration

Har du styr på tal eller struktur? Så kan du hjælpe os med bogholderi, ansøgninger, budgetopfølgning og anden drift.

Læs mere om administrativ frivillig (PDF) - på vej. Se nederst for kontaktinfo

Vil du vide mere eller melde dig som frivillig?

Du kan sagtens være frivillig, selv om du bor langt væk – meget af arbejdet kan foregå via mail, telefon eller Teamsmøder.

Kontakt Charlotte Hammer på charlotte@senfoelger.dk eller ring på 26 46 47 18.

Vi tager en snak om, hvad der kunne passe dig – og hjælper dig godt i gang.

Klik på "Bliv frivillig"-knappen herunder og udfyld dine kontaktoplysninger, så kontakter vi dig.

Bliv frivillig i Senfølgerforeningen

Har du lyst til at hjælpe til i Senfølgerforeningen? Som frivillig får du mulighed for at gøre en forskel for os, der lever med senfølger efter kræft.

Bliv frivillig
Læs mere
Støt vores arbejde
  • Bliv medlem af Senfølgerforeningen
  • Donation
Støt vores arbejde

Senfølgerforeningen

Ryesgade 97, st.tv. 2100 København Ø
61 35 40 48
info@senfoelger.dk
CVR-nummer: 33 28 56 98

Genveje

For dig med kræftsenfølger og pårørende 
For dig der vil være frivillig 
For dig der er fagperson
Om Senfølgerforeningen 
Kalender 
Nyheder

Bliv medlem

Som medlem af Senfølgerforeningen bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi altid er der for hinanden.

Bliv medlem Medlemslogin
Privatlivspolitik

Støttet af: