Speciale om netværksgruppers betydning for senfølgeramte

12-03-2018
Vi er tre specialestuderende, som læser Kommunikation på Aalborg Universitet. Vi er i øjeblikket i gang med at skrive vores speciale i samarbejde med Senfølgerforeningen.

Vi er interesserede i at undersøge, hvordan I (senfølgeramte) oplever at være med i en af foreningens netværksgrupper. Derudover interesserer vi os for, hvilken indflydelse det kan have på jeres tilværelse at få mulighed for at tale om oplevelser og udfordringer i et fortroligt rum med ligesindede. For at blive klogere på det vil vi foretage en række interviews med medlemmer fra Senfølgerforeningens netværksgrupper.

Formålet med specialet er at finde frem til netværksgruppernes potentiale for den enkelte og at være med til at øge kendskabet omkring netværksgrupperne og deres betydning for senfølgeramte.

Vores håb er, at undersøgelsen kan føre til, at netværksgrupper i yderligere omfang oprettes og benyttes landet over og at sundhedspersonale kan blive klogere på, hvordan de kan bistå senfølgeramte.

Specialet afleveres den 31. maj 2018 med efterfølgende mundtlig eksamen i juni. Specialets fund bliver offentliggjort på Senfølgerforeningens hjemmeside.
 
Ved interesse eller spørgsmål kan vi kontaktes på mail.
 
Med venlig hilsen
 
Karina Kidmose (kkidmo13@student.aau.dk)
Nynne Lykke Christensen (nlch13@student.aau.dk)
K. Cæcilie Ø. Jakobsen (kcaj13@student.aau.dk)

 
Modtag vores nyhedsbrev

Vi sender nyhedsbreve ud til vores medlemmer ca. hver anden måned. Her kan du f.eks. læse om de seneste nyheder på senfølgeområdet og se en oversigt over vores kommende arrangementer og aktiviteter.

Ja tak, tilmeld mig