Ny online netværksgruppe for kræftoverlevere med langvarige senfølger

27-09-2022
Landsdækkende online netværksgruppe for kræftramte, som stadig har senfølger mere end 10 år efter behandlingen

Er det mere end 10 år siden at du fik din kræftdiagnose, og er du i dag fortsat plaget af senfølger efter dine behandlinger? Kunne du tænke dig at få kontakt til andre, som har det ligesom dig?

Senfølgerforeningen har igangsat en online national netværksgruppe for personer, som har senfølger mere end 10 år efter kræftbehandlingen. For at så mange som muligt kan være med, vil vi gerne køre denne gruppe online. To tovholdere, som begge har haft senfølger i mere end de 15 år, vil være moderatorer og indkalde til møderne. Hold derfor øje med foreningens nyheder.

Du kan læse mere samt skrive til tovholderne her, hvis det lyder som noget, du gerne vil være en del af og/eller vide mere om.

Da det er et nyopstartet pilotprojekt, må du gerne fortælle vidt og bred om denne nye landsdækkende online netværksgruppe.

 
Modtag vores nyhedsbrev

Vi sender nyhedsbreve ud til vores medlemmer ca. hver anden måned. Her kan du f.eks. læse om de seneste nyheder på senfølgeområdet og se en oversigt over vores kommende arrangementer og aktiviteter.

Ja tak, tilmeld mig