Har du vedvarende smerter efter behandling for brystkræft?

07-02-2019
Forskningsforsøg i styrketræning som smertebehandling søger kvindelige deltagere.

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi søger kvindelige patienter i region Nordjylland som:

  • Er i alderen 18-80 år og diagnosticeret med brystkræft i det ene bryst (gradueret I-IIIA)
  • Har modtaget brystkræftbehandling for mindst 1,5 år siden
  • Ikke har tegn på tilbagevendende kræft
  • Har smerter i bryst, skulder, arm og/eller siden af kroppen efter behandlingen, med en intensitet på mindst 3 på en numerisk skala fra 0-10 (0 = ingen smerte, 10 = værst tænkelig smerte)
  • Dyrker mindre end 90 minutters kontinuerlig fysisk aktivitet om ugen ved moderat intensitet og ikke styrketræner
  • Kan læse, skrive og forstå dansk


For deltagelse, spørgsmål eller yderligere information kontakt: Gorm Rasmussen på email: ghfr@hst.aau.dk eller telefon: 28 12 62 11. Husk at lægge en besked hvis opkaldet ikke besvares.


Hvad indebærer det for mig at deltage?

Forsøget består af tre mindre forsøgsperioder hvoraf den tredje involverer 12 ugers træning. Der vil være mulighed for at deltage i én eller flere forsøgsperioder. Undervejs i forsøgene vil vi blandt andet måle din smertetærskel til tryk, din muskelstyrke og tager blodprøver (max en prøve pr. session). Vi vil måle din muskelaktivitet som registreres ved hjælp af elektroder


Hvilke risici er der for mig som deltager?

Du vil kunne opleve lette smerter i forbindelse med trykmålingerne, men disse smerter ophører straks, når målingerne afsluttes. Du kan muligvis opleve ubehag og/eller få et blåt mærke i forbindelse med blodprøverne og måling af muskelaktivitet, som forsvinder efter kort tid.


Hvordan er de økonomiske & etiske forhold?

Forsøget er finansieret af en forskningsbevilling fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg.

Du vil ikke modtage kompensation for din deltagelse i forsøget, men du vil få dokumenterede udgifter til transport dækket efter statens takster.

Forsøget er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland, sagsnummer N-20180090.

Jeg er interesseret i forsøget, hvad gør jeg?

Hvis du ønsker at deltage, har spørgsmål eller er interesseret i at høre mere om forsøget, kan du sende mig en mail eller kontakte mig pr. telefon i tidsrummet 08:00 – 16:00 på hverdage. Hvis jeg mod forventning ikke er ved telefonen så læg en besked og jeg vil ringe tilbage hurtigst muligt.

Ønsker du at indgå som forsøgsperson vil jeg have en telefonisk samtale med dig, for at sikre du lever op til alle kriterier for deltagelse. Er alle kriterier overholdt vil jeg invitere dig til et fælles informationsmøde hvor vi gennemgår indhold og formål for de enkelte forsøgsperioder.


DEADLINE FOR DELTAGELSE ER D. 1 APRIL 2019!

Med venlig hilsen,

 

Gorm Rasmussen, MSc, Ph.d.-studerende

Faggruppen Sport Sciences

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Aalborg Universitet

Niels Jernes Vej 12, 9220 Aalborg Ø

E-mail: ghfr@hst.aau.dk

Tlf.: 28 12 62 11

 
Modtag vores nyhedsbrev

Vi sender nyhedsbreve ud til vores medlemmer ca. hver anden måned. Her kan du f.eks. læse om de seneste nyheder på senfølgeområdet og se en oversigt over vores kommende arrangementer og aktiviteter.

Ja tak, tilmeld mig