Godt nytår fra formand Marianne Nord Hansen

13-01-2022
Formand Marianne Nord Hansen ønsker jer et godt nytår og vil gerne sige tak for jeres interesse i Senfølgerforeningen.

Kære alle

I ønskes et godt nytår!

Senfølgerforeningen vil gerne sige tak for jeres interesse for Senfølgerforeningen. Trods et år med corona har vi i bestyrelsen, i året der gik, særligt arbejdet for, at vi mere direkte kan hjælpe personer med senfølger. Vores fokus har været på vores online ekspertmøder, vores telefonlinje og de mange landsdækkende lokale netværk.

I begyndelsen af 2022 vil vi være klar til at udsende Senfølgerforeningens nye visioner og mål. I den sammenhæng vil vi også være klar med at fortælle mere om vores mange nye indsatsområder til gavn for senfølgerramte og andre personer, som har været igennem et kræftforløb.

Vi vil gerne sige tak til alle jer, som bidrager med medlemskab. Vi håber at bibeholde og få mange nye medlemmer i år 2022, så vi fortsat både kan give den støtte og vejledning, som mange senfølgerramte har behov for og arbejde på den politiske scene, for at senfølgerramte kan få udredning og behandling i langt større grad end nu.

Vi håber I alle får et dejligt år 2022.

De bedste hilsener,
Marianne Nord Hansen, formand for Senfølgerforeningen

 
Modtag vores nyhedsbrev

Vi sender nyhedsbreve ud til vores medlemmer ca. hver anden måned. Her kan du f.eks. læse om de seneste nyheder på senfølgeområdet og se en oversigt over vores kommende arrangementer og aktiviteter.

Ja tak, tilmeld mig