Kræftsenfølger og arbejdsliv på TV 2

Efter behandlingen oplevede Ingrid smerter i fødderne og en træthed, der betød, at hun efter en times arbejde kunne være nødt til at gå hjem og sove. Hun skulle lære sine senfølger at kende, samtidig med at hun forsøgte at få uddannelse og arbejde til at fungere. Specialet, der skulle have taget fire måneder, endte med at tage et år.

Både Ingrid og hendes arbejdsplads manglede viden om, hvordan hun kunne komme tilbage. Hun havde brug for en plan for gradvist at arbejde mere, men kendte endnu ikke sine egne grænser. Arbejdsforholdet endte med at gå i stykker.

Da hun senere søgte vejledning i sin a-kasse om at søge job med senfølger, oplevede hun at få råd om at holde sygdommen for sig selv.

»De sagde, at det nok skulle løse sig. Og så sagde de, at jeg ikke skulle snakke om sygdom, og jeg skulle helst heller ikke nævne det nogen steder. Det her med kræft var der egentlig ikke rigtigt nogen, der gad at høre om, og jeg skulle ikke ødelægge den gode stemning for eksempel til en jobsamtale,« fortalte Ingrid.

Hun efterlyste plads til den situation, hun selv står i:

»Det er på tide, at systemet begynder at kunne rumme mennesker, som ikke er 100 % syge og heller ikke er 100 % raske. Det er jo lige præcis der i midten, jeg står.«

Viden og hjælp skal komme tidligere

Charlotte Hammer understregede, at Senfølgerforeningen genkender problemerne. Manglende viden og forståelse for senfølger kan få store konsekvenser for den enkelte og muligheden for at bevare tilknytningen til arbejdet.

»Det vi ved, det er, at der mangler viden om og forståelse for senfølger i hele systemet. Både i sundhedsvæsenet og almen praksis mangler vi virkelig viden om senfølger,« sagde hun.

Hun pegede på, at sundhedsvæsenet og almen praksis har en vigtig opgave med at forklare og dokumentere de udfordringer, som mennesker med senfølger har brug for hjælp til i beskæftigelsessystemet. Også arbejdspladserne skal være bedre klædt på til at forstå senfølger og tilpasse arbejdet.

En central pointe var, at hjælpen skal komme, før arbejdsevnen bliver yderligere svækket. Hvis senfølger ikke bliver behandlet eller håndteret, kan de forværres og dermed gøre det vanskeligere at arbejde. Derfor skal tidlig rehabilitering og forebyggelse også handle om at bevare arbejdsevnen.

»Det jeg tænker, der vil være rigtig optimalt i den her situation, det var at forebygge også i forhold til ens arbejdsevne. Simpelthen så man ikke mister arbejdsevnen,« sagde Charlotte Hammer.

Mere fleksibilitet og færre års ventetid

Kirsten Normann Andersen var enig i, at arbejdsmarkedet ikke er godt nok indrettet til mennesker, der lever med sygdom. Hun efterlyste mere fleksibilitet og større lydhørhed over for, hvad den enkelte selv oplever at kunne.

Ingrid beskrev, hvordan hun gennem flere ansættelser allerede havde lært meget om sin arbejdsevne:

»Jeg har jo i virkeligheden jobafklaret mig selv på en måde.«

Kirsten Normann Andersen fremhævede, at mennesker i Ingrids situation ikke skal bruge årevis på at blive afklaret. Der skal tages udgangspunkt i deres egne erfaringer og lægernes dokumentation, så hjælpen kan handle om, hvordan et arbejdsliv konkret kan tilrettelægges. I udsendelsen pegede hun på den familie- og arbejdslivskommission, hun beskrev som på vej, som en mulighed for at arbejde med større fleksibilitet.

Hun understregede også betydningen af at fastholde mennesker på deres arbejdsplads:

»Det er immervæk lettere at komme tilbage til en arbejdsplads, hvor man har kendte kolleger og kendte arbejdsopgaver.«

Arbejdslivspartner skal klæde arbejdspladserne på

Behovet for mere viden på arbejdspladserne er også baggrunden for Senfølgerforeningens nye initiativ Arbejdslivspartner. Partnerskabet skal klæde ledere og kolleger bedre på til at forstå kræftsenfølger og skabe plads til medarbejdere, der lever med og efter kræft.

Gennem Arbejdslivspartner får virksomheder viden og informationsmateriale om kræftsenfølger og arbejdsliv samt mulighed for erfaringsudveksling. Det udvidede partnerskab omfatter desuden et målrettet oplæg på arbejdspladsen. Ansatte med kræftsenfølger og ansatte, der er pårørende til mennesker med kræftsenfølger, kan få gratis medlemskab af Senfølgerforeningen med adgang til støtte, vejledning og fællesskab.

Med Arbejdslivspartner vil foreningen gøre det lettere at tale om senfølger på arbejdspladsen og finde tilpasninger af arbejdsopgaver og arbejdstid, så flere kan bevare deres tilknytning til arbejdet.

Du kan se udsendelsen på TV2 her