Læs her, hvad reformerne betyder for dig – og hvad du helt konkret kan gøre for at hjælpe dig selv, når du er på sygedagpenge og i kontakt med beskæftigelsessystemet.
I 2024 og 2025 har Regeringen og Folketingets partier vedtaget to store reformer, som får betydning for mange danskere med kræftrelaterede senfølger. Reformerne ændrer blandt andet måden, det offentlige møder borgere på, når sygdom og arbejdsliv kolliderer:
Begge reformer lover større frihed, værdighed og fleksibilitet. Flere faglige organisationer advarer om, at fleksibiliteten i reformerne kan føre til større ulighed og reduceret støtte til borgere med komplekse helbredsproblemer.
Hvad betyder reformerne helt konkret, for os der lever med senfølger?
Vi har delt analysen op i to dele, så du nemt kan se:
Sygedagpengereformen har til formål at gøre systemet mere enkelt og værdigt for sygemeldte borgere. Kommunerne får større frihed til at vurdere behovet for støtte og færre proceskrav. Reformen trådte i kraft 1. juli 2024. Reformen indebærer blandt andet færre obligatoriske samtaler, fleksibel brug af rehabiliteringsteams og målretning af mestringsforløb.
Det kræver, at du som borger er mere opmærksom og aktiv i dialogen med kommunen, særligt hvis du har komplekse eller usynlige helbredsudfordringer.
Fokuspunkter i reformen er:
Hvad ændres? Kommunen skal kun bruge rehabiliteringsteam, hvis der er behov – og kan selv vælge, hvilke fagligheder, der deltager.
Konsekvenser: Der er risiko for, at din sag ikke bliver belyst bredt nok – fx manglende sundhedsfaglig viden om og indsigt i senfølger.
Du har ret til: At få en helhedsvurdering af din sag.
Hvad kan du gøre?
Hvad ændres? Kommunen skal ikke længere tilbyde mestringsforløb som standard.
Konsekvenser: Du risikerer at gå glip af støtte, hvis du ikke selv beder om det.
Du har ret til: At få tilbud, hvis det kan hjælpe dig.
Hvad kan du gøre?
Hvad ændres? Kommunen kan nøjes med én samtale, hvis du ventes tilbage i job inden 13 uger.
Konsekvenser: Hvis dit forløb trækker ud, kan det være svært at få den nødvendige opfølgning.
Du har ret til: At få støtte, hvis dit helbred ændrer sig.
Hvad kan du gøre?
Hvad ændres? Kommunen skal vejlede bedre om standby-ordningen. Samtidig kan de undlade at indhente lægeattest, hvis de vurderer at have nok oplysninger.
Konsekvenser: Risiko for, at din situation ikke vurderes grundigt nok.
Du har ret til: At få sagen behandlet på et fyldestgørende grundlag.
Hvad kan du gøre?
Beskæftigelsesreformen afskaffer jobcentrene og skal gøre indsatsen for ledige og sygemeldte mere enkel, tillidsfuld og målrettet. Fokus flyttes fra systemstyring til individuelle løsninger. Kommunerne får mere ansvar og frihed – og mindre processtyring. Reformen blev vedtaget i april 2025 og forventes implementeret fra januar 2026.
Beskæftigelsesreformens 6 hovedtemaer:
For dig med senfølger betyder det, at du i højere grad selv skal være med til at sætte ord på dine behov og sikre, at dine helbredsmæssige begrænsninger bliver forstået og taget alvorligt.
Hvad ændres? Disse særlige forløb forsvinder – indsatsen skal i stedet skræddersyes til den enkelte borger.
Konsekvenser: Du mister formel adgang til struktureret støtte. Det kan blive sværere at få hjælp, hvis du har langvarige senfølger.
Du har ret til: At få din sag vurderet individuelt og helhedsorienteret.
Hvad kan du gøre?
2. Kommunal frihed og færre krav
Hvad ændres? Kommunen kan selv bestemme, hvordan forløb tilrettelægges.
Konsekvenser: Der bliver større forskel på tilbud fra kommune til kommune. En øget kommunal frihed kan føre til vilkårlighed i støtten – særligt hvis der mangler specialiseret viden om senfølger.
Du har ret til: En indsats, der passer til dine behov – ikke en one-size-fits-all.
Hvad kan du gøre?
Hvad ændres? Der er ikke længere krav om, at din sag vurderes i et tværfagligt team.
Konsekvenser: Du risikerer at din sag vurderes uden sundhedsfaglig indsigt.
Du har ret til: At din sag belyses fyldestgørende.
Hvad kan du gøre?
Hvad ændres? Kommunen måles på, om du kommer i job – ikke på antal møder eller planer.
Konsekvenser: Der kan opstå pres for at få dig hurtigt tilbage – også hvis du ikke er klar.
Du har ret til: En indsats, der tager højde for dit helbred – ikke kun arbejdsevne.
Hvad kan du gøre?
Det nye beskæftigelsessystem kan være svært at navigere i – særligt når man samtidig lever med senfølger. Der findes heldigvis flere steder, hvor du kan få rådgivning og støtte:
De to store reformer på beskæftigelsesområdet vil ændre måden, vi som samfund møder mennesker, der står på kanten af arbejdsmarkedet – blandt andet dem, der lever med kræftrelaterede senfølger. Målet er et mere fleksibelt og værdigt system, men der er en reel risiko for, at netop fleksibiliteten skaber ny ulighed og usynliggør dem, der har mest brug for støtte. Reformerne har potentiale til at skabe et mere tillidsfuldt system – men kun hvis kommunerne samtidig opprioriterer sundhedsfaglighed, opsøgende støtte og ensartethed på tværs af landet. Der er aktuelt alt for stor forskel på kommunernes viden om kræftsenfølger, og derfor er det afgørende med politisk opfølgning og konkrete nationale kvalitetskrav eller specialiserede senfølgerteams.
I Senfølgerforeningen er vi bekymrede for, at:
Derfor arbejder vi for et system, hvor:
Udarbejdet af Charlotte Hammer, Senfølgerforeningen – april 2025.
Hent nyhed