En gennemgang af Kræftplan V 'Et bedre liv med og efter kræft', med fokus på senfølger og patientperspektivet.
Senfølgerforeningen har siden 2008 arbejdet for de flere og flere danskere, der lever med og efter kræft og som efterlyser information om, støtte til og behandling for deres kræftsenfølger. Mange af disse oplever forringet livskvalitet, funktionsevne og arbejdsevne grundet fysiske, psykiske og sociale senfølger. Endelig har vi nu fået en kræftplan, hvor senfølger er et gennemgående tema og håndteringen af senfølger ses som en nødvendig og integreret del af kræftforløbet. I dag er derfor en kæmpestor dag for Senfølgerforeningen. Vi er nu et sted, hvor vi kan se, at vores arbejde har båret frugt og at der i horisonten er tegn på, at mange af de 400.000 danskere der i varierende grad er berørt af senfølger, kan få hjælp.
Kræftplanen ledsages af en markant økonomisk prioritering: Der er afsat op til 100 mio. kr. årligt til regionerne til styrkelse af senfølgeindsatsen, herunder udbygning af senfølgeklinikker og implementering af nye retningslinjer. Hertil kommer et samlet løft på 150–170 mio. kr. årligt til rehabilitering og præhabilitering fra 2026 og frem, samt en særskilt investering i tandbehandling for kræftpatienter behandlet med stråler (ca. 87–99 mio. kr. årligt). Disse investeringer vidner om et seriøst politisk fokus – men spørgsmålet er, om indsatsen er strukturelt og strategisk nok forankret.
Nedenfor gennemgår vi otte nøgleområder, hvor planen både rummer fremskridt og fortsat har behov for opmærksomhed og styrkelse.
"Regeringen vil sikre retningslinjer for senfølgeindsatsen, som tydeliggør, hvem der har ansvaret." (s. 14)
Kræftplanen anerkender, at nogle kræftpatienter udvikler komplekse senfølger, og at der skal være landsdækkende adgang til specialiserede senfølgeklinikker. Det understreges, at der skal være klar rollefordeling og faglige retningslinjer.
Fokus er primært på specialiserede klinikker til de sværest ramte – men det dækker kun en mindre andel af patienterne/borgerne, som har komplekse senfølger. Den store gruppe med moderate senfølger risikerer at blive overset.
Indfør en national stepped-care model og sørg for, at både almen praksis, kommunale tilbud og hospitalsenheder kan bidrage til senfølgebehandling i et sammenhængende system.
Rehabilitering er nævnt som en vigtig del af det samlede kræftforløb. Det fremhæves, at alle patienter skal have adgang til relevante tilbud.
Der er ingen nationale kvalitetsstandarder eller krav til systematik. Der afsættes ikke midler i kræftplanen, og der mangler en strategi for at imødegå de store kommunale forskelle, som fx. dokumenteret i REHPA’s kortlægninger.
Indfør en national ramme med minimumsstandarder og monitorering. Styrk samarbejdet mellem kommune og hospital – og afsæt midler.
"Regeringen vil sikre krav til forberedende indsatser i sundhedsvæsenet til gavn for kræftpatienter" (s. 13)
Kræftplanen introducerer behovet for forberedende indsatser i form af præhabilitering, der kan inkludere ernæringsvejledning, fysisk aktivitet og psykosocial støtte før behandlingsstart. Dette er et vigtigt skridt i retning af at begrænse senfølger og sikre bedre behandlingsforløb.
Der er dog ikke afsat specifikke midler, ansvarlige aktører nævnes ikke, og der mangler krav til systematisk implementering på tværs af regioner og diagnoser.
Forebyg og præhabilitér systematisk og bredt. Indfør nationale retningslinjer og finansiering, så færre får behov for specialiseret senfølgebehandling – det er både menneskeligt og økonomisk billigere i længden.
Der er i planen en ambition om bedre koordinering af patientforløb, især mellem sygehus, kommune og almen praksis. Fokus er på helhedsorienterede forløb og kontinuitet.
Der gives ingen bud på, hvordan praktiserende læger skal understøttes i at være tovholdere. Planen mangler konkrete modeller for koordination, ansvarsoverdragelse og kommunikation mellem sektorer. Det skaber risiko for, at patienter falder mellem to stole.
Tydeliggør hvem der har ansvar hvornår – og hvordan. Der bør udvikles og implementeres strukturerede samarbejdsmodeller med digital understøttelse, klare aftaler og efteruddannelse af sundhedsprofessionelle.
"Data fra patienter skal i højere grad bruges til at skræddersy forløb." (s. 6)
Kræftplanen nævner, at PRO-data skal anvendes mere systematisk for at skræddersy forløb efter patientens behov. Det viser en vilje til at lytte til patientens egen stemme og integrere patientperspektivet i både behandling og opfølgning.
Der er ingen konkret plan for, hvordan PRO-data skal implementeres, anvendes og følges op. Risikoen er, at data indsamles uden effekt på behandling og støtte. Det er vigtigt at skelne mellem PRO som dataopsamling og PRO som grundlag for (be)handling.
Udvikl en landsdækkende, opfølgende PRO-struktur med ansvarlige aktører og klare procedurer for handling på data. PRO bør bruges til at identificere skjulte behov – ikke kun måle trivsel – og til at identificere patienter/borgere, så den rette person får det rette tilbud på rette tidspunkt og rette niveau.
Planen nævner beslutningsstøtteværktøjer og øget patientinddragelse i konsultationerne. Det er vigtige elementer i den moderne sundhedspraksis.
Patienterne er ikke tænkt ind som medskabere af sundhedspolitik. Der nævnes ikke konkrete strukturer som patientråd, brugerinddragelse i sundhedsråd eller deltagelse i planlægning.
Gør inddragelse til praksis – ikke kun ideal. Kræv patientrepræsentanter i relevante råd og udvalg. Formalisér brugerinddragelse i evalueringer og udviklingsprojekter.
Geografisk ulighed nævnes eksplicit, og der er ønske om bedre fordeling af sundhedstilbud.
Der er ingen analyse eller plan for at tackle social ulighed i adgang, f.eks. blandt børn, unge voksne, særligt sårbare eller mennesker med kronisk kræft.
Kombinér geografi og sociale faktorer i screenings- og støtteindsatser. Prioritér håndholdte forløb til dem med færrest ressourcer.
Palliation nævnes i forbindelse med behov for tidlig og sammenhængende indsats.
Der er ingen planer for basal palliation i kommuner og almen praksis. Kronisk kræft og patienter med komplekse senfølger, som ikke er i terminal fase, er ikke tænkt ind.
Indfør systematisk vurdering af palliative behov ved diagnosetidspunktet og genvurder løbende. Opkvalificér primærsektoren til at levere basal palliation.
Kræftplan V lægger vægt på bedre kommunikation, tværfagligt samarbejde og styrket støtte til patienter i hele forløbet. Disse greb åbner i princippet mulighed for, at pårørende kan tænkes med – som en del af det nære netværk. Planen nævner også behovet for at skabe sammenhængende og trygge forløb, hvilket i praksis ikke kan ske uden de pårørende.
Pårørende er ikke nævnt som en selvstændig målgruppe i nogen af de 36 initiativer i Kræftplan V, trods det veldokumenterede faktum, at de ofte bærer en stor praktisk, følelsesmæssig og social byrde. Mange pårørende oplever selv symptomer på stress, angst, isolation og udbrændthed – særligt når de samtidig skal være arbejdende, omsorgsgivere og koordinatorer i et fragmenteret system. Der er ingen national strategi, der systematisk sikrer støtte, aflastning eller opfølgning for pårørende – hverken i kræftopfølgning, rehabilitering eller senfølgeindsats. Dette på trods af at pårørende ofte oplever belastning, stress og udbrændthed.
Inkludér pårørende som en anerkendt og aktiv del af kræftforløbet. Indfør tilbud om psykosocial støtte, aflastning og information i både behandlings-, senfølge- og rehabiliteringsforløb. Udpeg pårørende som en selvstændig målgruppe i kommende nationale retningslinjer – og giv dem en strukturel stemme i evaluering og planlægning af kræftindsatsen.
Kræftplan V er et nødvendigt og længe ventet skridt fremad for alle, der lever med og efter kræft. Det er en stor styrke, at senfølger nu nævnes som et centralt tema, og at der er afsat økonomiske midler til både udredning, rehabilitering og visse forebyggende tiltag. Men planen mangler stadig de klare strukturer og mekanismer, der skal sikre, at indsatsen implementeres som tiltænkt og faktisk kommer hele vejen rundt: bindende kvalitetsmål, tydelige tovholdere i sektorerne og konkrete løsninger på den ulighed i adgang, som mange patienter oplever i hverdagen.
Kræftplan V har potentialet til at forbedre livet for hundredtusinder af danskere, men for at for alvor gøre en forskel, kræver det en styrket implementering med fokus på viden, høj faglig kvalitet, tydelig ansvarsfordeling og integreret patientperspektiv – og det kræver modet til at sætte ind tidligt. Derfor anbefaler vi, at vi i langt højere grad forebygger og præhabiliterer systematisk og bredt. Ved at indføre nationale retningslinjer og forebyggelse, er det muligt at forhindre, at senfølger udvikler sig så alvorligt, at der bliver behov for specialiseret behandling. Det er både menneskeligt rigtigt og økonomisk klogt.
Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her. Vi sender nyhedsbreve ud ca. hver anden måned. I nyhedsbrevet kan du få et overblik over nyheder inden for senfølge området, samt få et overblik over vores tilbud og arrangementer. Du kan altid framelde nyhedsbrevet.