”Hvorfor kan jeg ikke bare komme videre, slippe sygdommen og være glad”.
Dette spørgsmål stillede Randi Lindeneg sig selv, da hun for otte år siden havde afsluttet et kræftforløb. For nu var hun jo rask. Eller hvad?
Randi Lindeneg er langt fra ene om at stå med denne følelse efter et kræftforløb. Syv ud af ti kræftpatienter oplever ifølge Kræftens Bekæmpelse senfølger efter endt behandling. Og mange af dem aner måske slet ikke, som Randi heller ikke gjorde, hvad senfølger overhovedet er for noget...
Derfor skrev hun den bog, hun selv ville have ønsket, hun havde adgang til, da hun stod i situationen. Og hun har skrevet den til andre kræftpatienter og til alle os, der står ved siden af som pårørende.
Det er selvsagt en meget personlig bog, en stærk fortælling. Randi Lindeneg beskriver hudløst ærligt, hvordan hun følte sig skamfuld og forkert, når hun ikke kunne føle glæden ved at være kræftfri. Og hun fortæller om de mange hårde perioder, hun selv var igennem som patient. Hvordan hun oplever de forskellige senfølger – og som mange andre er hun blevet ramt af dem alle: Kemohjernen, træthed (fatigue), nerveskader, søvnproblemer, frygten for tilbagefald og dødsangst. Og derudover også, som følge af brystkræftbehandlingen, lymfødem.
Umiddelbart er det læsning, der ikke er for sarte sjæle. Men forfatteren formår at forholde sig meget konkret, og til tider nøgternt, til både senfølgerne og den måde, hun selv tackler dem på.
I bogens første del beskriver Randi Lindeneg de oplevelser, hun selv havde under og efter kræftsygdommen og behandlingen. Jeg tænker, at de fleste kræftpatienter kan se sig selv i mange af de situationer, forfatteren har været i. Det er absolut bogens force, at den taler lige ind i nogen genkendelige situationer. Og der er ingen tvivl om, at Randi Lindeneg med sin bog ønsker at forhindre, at andre skal føle sig forkerte og skamfulde.
Men det er måske især bogens anden del med titlen ”Tilbage til livet”, der gør denne bog til vigtig læsning for alle med kræftsenfølger og deres pårørende. For her deler Randi Lindeneg ud af sine personlige erfaringer med håndtering af de forskellige senfølger. Meget konkret og uden nogen form for lovprisning af den ene eller anden metode. Men en håndsrækning til andre patienter, der famler lidt efter de rette værktøjer og løsninger, når nu det etablerede sundhedssystem ikke synes helt klædt på til den rolle. For trods politisk bevågenhed – senest med Kræftpakke V, der for første gang konkretiserer planer om etablering af senfølgerklinikker
i hele landet – er der stadig langt mellem de gode historier om den konkrete og rettidige hjælp til håndtering af senfølger i det danske sundhedsvæsen.
Udover den stærke personlige historie, fungerer Randi Lindenegs bog også rigtig fint som en opslagsbog. En bog, der er tryg at have ved hånden, når man vil vide lidt om, hvad senfølger egentlig er, hvor man kan få hjælp og information, og hvad man konkret kan forsøge at gøre for at afhjælpe, når man støder på en ny senfølge. Og en bog, som alle omkring en kræftpatient måske bør læse; sundhedspersonale – især de praktiserende læger – og alle andre nære (og måske endda de lidt fjernere) pårørende til en kræftpatient. På sin egen stilfærdige måde får Randi Lindeneg punkteret myten om, at livet før og efter en kræftdiagnose kan være og blive det samme, og appelleret til, at vi skal give plads til, at ikke alle dage er lette at planlægge og komme igennem for en kræftpatient. Heller ikke år efter afsluttet behandling.
”Senfølger” er et vigtig opråb i en debat, der med førnævnte Kræftpakke V (heldigvis) nu er rejst i forskellige medier. Og en bog, man som kræftpatient og pårørende kan ”tage i hånden” gennem en udfordrende periode i ens liv.
For hun skriver det selv meget smukt i et af de digte, som bogen også er fyldt med: ”Et sted befinder lyset sig. Stadig”.
Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her. Vi sender nyhedsbreve ud ca. hver anden måned. I nyhedsbrevet kan du få et overblik over nyheder inden for senfølge området, samt få et overblik over vores tilbud og arrangementer. Du kan altid framelde nyhedsbrevet.