Ny publikation: Kræft i Danmark 2025 – her med fokus på senfølger

Highlights

• Flere lever med og efter kræft.
  73 % af kvinder og 71 % af mænd er i live fem år efter diagnosen. Overlevelsen er steget markant over de seneste 20 år.
• Stigning i antal, der lever med eller efter kræft.
  Antallet er steget med over 100.000 på ti år og nåede i 2023 op på 394.631 personer – svarende til ca. 7 % af befolkningen.
• Brystkræft og prostatakræft er de mest udbredte kræftformer.
  Over 79.000 kvinder lever med eller efter brystkræft, knap 50.000 mænd med prostatakræft.
• Tarmkræft: Fra bundplacering til nordisk top.
  Danmark har nu den højeste overlevelse i Norden. Men andelen af unge under 50, der får tarmkræft, er stigende.
• Social ulighed i kræftscreening og behandling.
  Lavere deltagelse i tarmkræftscreening ses blandt borgere med lav indkomst, kort uddannelse og anden etnisk baggrund.
• Ny viden om hormonspiraler og brystkræftrisiko.
  Ny forskning viser, at hormonspiraler kan øge risikoen for brystkræft. Den opnåede hormonkoncentration er højere end tidligere antaget.
• Fremskridt i behandling af blærekræft.
  En ny kombinationsbehandling giver håb til patienter med spredt sygdom. Samtidig har forbedrede standarder reduceret tilbagefald blandt patienter med overfladiske tumorer.

Hvad det betyder for danskere med kræftrelaterede senfølger

• Flere danskere der lever med og efter kræft betyder flere danskere med senfølger.
  Det stigende antal der lever med og efter kræft betyder at flere danskere, lever med fysiske, psykiske og sociale senfølger efter kræft og kræftbehandling. Det kræver en styrket rehabilitering og systematisk senfølgeindsats.
• Langvarige og belastende forløb.
  Mange patienter – især med forstadier til blærekræft – lever i årevis med gentagne behandlinger og kontroller. Det påvirker livskvaliteten. Disse grupper overses ofte i den offentlige debat om kræft.
• Stigning blandt unge med tarmkræft.
  Flere unge voksne rammes, men er ikke omfattet af screeningsprogrammer. En tidlig debut øger risikoen for et langt liv med senfølger.
• Ulighed forværrer senfølgerisiko.
  Socialt betinget lav deltagelse i screening og sen diagnostik kan føre til mere omfattende behandling og større risiko for alvorlige senfølger – fysisk, økonomisk og socialt.
• Kønsforskelle i senfølger.
  Kvinder lever længere efter en kræftdiagnose end mænd og er dermed i højere grad udsat for senfølger over længere tid. Det kalder på kønsspecifikke løsninger og langtidsperspektiv.
• Behov for tidlig diagnostik i almen praksis.
  Kræftens Bekæmpelse foreslår en national plan for tidligere diagnose, bl.a. via almen praksis. Tidlig opdagelse kan mindske behandlingsbyrden og dermed forebygge senfølger.
• Hormonprævention og kræft.
  Kvinder med eller efter brystkræft bør informeres om den dokumenterede sammenhæng mellem hormonspiraler og øget brystkræftrisiko. Det stiller krav til opdateret patientrådgivning.

Du kan læse hele publikationen her