Ny forskning: Træning kan mindske risikoen for tilbagefald og øge overlevelsen efter tarmkræft 

I det største lodtrækningsforsøg af sin slags – med næsten 900 patienter fra seks lande – viser forskere, at struktureret træning efter afsluttet kemoterapi for tarmkræft kan mindske risikoen for tilbagefald med 28 % og risikoen for død med hele 37 %.

Studiet er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine og blev mødt med stående applaus, da det blev præsenteret på den amerikanske kræftkongres ASCO. Flere forskere kalder resultaterne "på niveau med moderne lægemidler – bare uden bivirkninger".

Tre års personlig træning og vejledning gjorde forskellen

Deltagerne i studiet havde alle fået opereret stadie 3-tyktarmskræft og var færdigbehandlede med kemoterapi. De blev derefter fordelt ved lodtrækning i to grupper:

• Den ene gruppe fik udleveret en brochure om sund livsstil.
• Den anden deltog i et treårigt struktureret træningsprogram med støtte fra personlig træner og månedlig vejledning.

Træningen bestod af moderat til intens fysisk aktivitet flere gange om ugen. Patienterne blev opfordret til at vælge en form for bevægelse, de selv kunne holde fast i – og træningen blev tilpasset deres helbred og motivation.

"Vi ved, at motion kan være et stærkt redskab – men mange af vores medlemmer har brug for støtte til at komme i gang. Det her studie giver endnu mere grund til at prioritere rehabilitering, også flere år efter diagnosen" siger Charlotte Hammer, forperson i Senfølgerforeningen. 

Solid evidens  

Studiet er et såkaldt randomiseret kontrolleret forsøg, som er guldstandarden inden for medicinsk forskning. Det betyder, at resultaterne er meget pålidelige. Alligevel understreger forskerne, at resultaterne ikke nødvendigvis kan overføres til alle kræftformer, eller til patienter med svære senfølger eller andre sygdomme.

Men for patienter med operabel tarmkræft og rimelig funktionsevne viser studiet, at regelmæssig, vejledt træning efter behandling kan gøre en reel forskel – både for livskvalitet og overlevelse.

Hvad kan du selv gøre?

Sådan kan du komme i gang med træning efter kræft – inspireret af CHALLENGE-studiet.

Træn 3–4 gange om ugen:

• Sigt mod 150 minutter fysisk aktivitet hver uge – fx 3 gåture á 50 minutter. 

Vælg en aktivitet, du kan holde fast i:

• Rask gang
• Let løb eller jogging
• Cykling, stavgang, svømning
• Kajak, dans eller roning
• Lav intensitetsintervaller, hvis du nemt bliver udtrættet

Træn i eget tempo – men mærk pulsen:

• Du skal kunne tale, men ikke synge under træningen.
• Hellere lidt og regelmæssigt end meget og sjældent.

Få støtte undervejs:

• Gerne en personlig træner og motiverende vejledning én til to gange om måneden.
• En træningsmakker, fysioterapeut eller gruppe kan gøre det lettere at holde fast.
• Spørg din kommune eller patientforening, om der findes et tilbud nær dig. 

En øjenåbner for rehabilitering: Otte uger er ikke nok

Studiets styrke ligger ikke kun i resultaterne, men i interventionsdesignet: Træningen foregik over tre år, med gradvis tilpasning og løbende kontakt med sundhedsprofessionelle. Det er præcis denne vedvarende støtte, der mangler i store dele af det danske rehabiliteringssystem i dag.

I Danmark tilbydes de fleste kræftpatienter et kortvarigt kommunalt rehabiliteringsforløb – typisk 6–8 uger. Men som CHALLENGE-studiet viser, opnås effekten først, når træning bliver en langsigtet og vedvarende vane, ikke blot en midlertidig indsats.

“En otteugers rehabilitering kan give en god start – men den er sjældent nok til at ændre vaner, når kroppen og hverdagen er forandret af kræft og senfølger. Det kræver langsigtet støtte, differentierede tilbud og adgang til træning, man kan holde fast i” siger Charlotte Hammer, forperson i Senfølgerforeningen. 

Et wake-up call til systemet: Vi skal tænke langsigtet og tilgængeligt

Senfølgerforeningen mener, at dette studie bør være anledning til at gentænke, hvordan vi organiserer rehabilitering og opfølgning efter kræft. Det gælder både i kommunerne, almen praksis og hospitalsvæsenet. Vi anbefaler bl.a.: 

1. Fastholdelse og vanedannelse som mål for rehabilitering. Træning skal ikke bare være et tilbud – det skal være en del af en adfærdsændring, der understøttes over tid. Dette kræver kontakt og tilgængelighed, også efter de første måneder.
2. Bedre adgang til vederlagsfri fysioterapi og holdtræning... også på lang sigt. Især for patienter med funktionstab eller senfølger. Mange har hverken økonomi eller overskud til kommercielle løsninger. Vederlagsfri træning skal udbygges og gøres mere fleksibel.
3. Tættere samarbejde mellem hospital, kommune og civilsamfund. Træningsindsatsen bør forankres på tværs af systemer og aktører – herunder patientforeninger og frivillige fællesskaber, som kan bidrage til fastholdelse og motivation.
4. Tidlig forebyggelse og træning under kræftforløbet. Træningsvaner bør grundlægges allerede under behandlingsforløbet – i tæt samspil med onkologiske og palliative enheder. Det gælder ikke mindst for patienter med høj risiko for senfølger.

Rehabilitering er ikke en luksus – det er behandling

Der er ikke tale om en “nice to have”-indsats. Træning reducerer risikoen for død. Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet også kan modvirke fatigue, depression, kognitive udfordringer og mange andre senfølger, som fastholder patienter i isolation og passivitet.

“Vi skylder både patienterne og samfundet at investere i vedvarende rehabilitering. Det handler ikke kun om livskvalitet – det handler om liv” siger Charlotte Hammer. 

Læs artiklen her