Jeg har mistet lysten til sex. Hvad kan jeg gøre?

Spørgsmål 

Jeg er en kvinde på 61 år, som blev behandlet for brystkræft for nu 4 år siden. Siden har jeg helt mistet lysten til sex.

Jeg har en dejlig mand, som er utrolig tolerant og tålmodig. Vi har tidligere haft et varmt og dejligt sexliv, og vi taler åbent om det og forsøger at opretholde et sexliv, men det er næsten umuligt for mig at mærke lyst, selvom jeg virkelig gerne vil.

Jeg føler, at jeg har mistet gnisten eller spontaniteten, og ved ikke hvordan jeg skal få det tilbage? Jeg er ikke fysisk begrænset efter sygdommen, og har det generelt okay, men alligevel føler jeg, at jeg har mistet noget af mig selv. Min livfuldhed måske? Det som jeg kan tænde med. Hvad gør jeg? Hvad gør vi? Vi har talt om at kontakte en sexolog, men hvem? Der er tusindvis. Eller skal det være en psykolog? Skal vi gå i terapi sammen, eller skal jeg selv gå? Handler det i virkeligheden om mig? 

Venlig hilsen

Svar 

Kære dig

Det, du beskriver, er helt forståeligt og langt fra usædvanligt efter en kræftbehandling. Seksualitet påvirkes af mange ting – kroppen, hormoner, psyken og relationen. Mange oplever, at de i behandlingsperioden var fyldt op af så meget andet, at sex kom i baggrunden, og så kan det være svært at finde vejen igen, selv når man fysisk er i stand til sex.  

Nu ved jeg ikke, hvad din behandling har bestået i, om du har fået fjernet hele brystet eller noget af brystet. Om du har fået kemoterapi eller får antihormonel behandling, og om du var gået i naturlig overgangsalder og hvornår. Fysiologisk sker der nemlig ændringer, når hormonniveauet falder, og kemoterapi kan fremskynde aldring af kroppen. Mange oplever tørre slimhinder, smerter ved samleje eller nedsat seksuel respons – altså at kroppen ikke reagerer på samme måde, selvom man psykisk er tændt. For nogle kan det hjælpe med blødgørende midler, glidecremer og sexologiske hjælpemidler som vibrator eller anden klitoris stimulator så der kommer anden stimuli til at “vække” det seksuelle respons.

Du skriver, at du har mistet noget af dig selv og måske også din livfuldhed. Dette tror jeg er en genkendelse for mange, at der kan ligge en sorgfuldhed og tristhed i at have været ramt af kræft. Mange oplever, at kropsbilledet ændrer sig efter operation og kemoterapi, hvilket naturligt kan påvirke lysten og følelsen af at være seksuel og sensuel. Men der kan også ligge noget dybere i mødet med en livstruende sygdom – det kan ændre, hvordan man mærker sig selv, både fysisk og psykisk. Nogle oplever, at det bliver sværere at “komme ned i kroppen igen” og mærke sig selv – ikke kun i forhold til sex, men også i forhold til lyst og glæde generelt. For nogle kan mindfulness baseret øvelser være gavnlige til at mærke sig selv igen.

Du skriver, at din partner er tålmodig og tolerant, hvilket er dejligt. Men nogle gange kan tålmodigheden skabe et skjult pres, fordi det føles som om, du skal “give lyd”, når lysten dukker op – og det er svært, hvis lysten ikke kommer spontant længere.

Her kan det hjælpe at tænke på forskellen mellem spontan lyst og receptiv lyst. Spontan lyst opstår af sig selv, mens receptiv lyst kan skabes, når man giver sig selv mulighed for nærhed, berøring og intimitet – uden krav om samleje. Mange oplever, at de tror, de skal vende tilbage til den lyst og det sexliv, de havde før sygdommen, og bliver skuffede eller føler, at de “fejler”, når det ikke sker. Det kan være en lettelse at vide, at receptiv lyst også kan opleves som rigtig og ægte lyst, og at små skridt – som at holde om hinanden, tale om fantasier eller udforske det, man har lyst til – kan være en måde at finde lyst og nærhed på uden pres.

Når lysten har været væk i lang tid, kan det føles uoverskueligt at starte forfra. Et godt sted at starte er måske at undersøge, hvad du faktisk har lyst til – og hvad du ikke har lyst til – så det ikke bliver alt eller intet. Det kan give dig og jeres samliv mere klarhed og tryghed.  

Det vigtigste er at give jer selv tid, være nysgerrige på, hvad der virker for jer nu, og tage små skridt fremad uden pres. Det handler ikke om, at “der er noget galt med dig” – det handler om at finde nye måder at genopdage lyst og nærhed på efter en stor livsforandring.

Det er helt rimeligt at overveje hjælp udefra. En sexolog kan støtte både individuelt og parvist, alt efter hvad I har brug for. I nogle tilfælde kan samtaler med en psykolog også være hjælpsomme, især hvis der ligger bekymringer, tab eller problemer med kropsbillede bag lystmanglen. I behøver ikke beslutte det alene: I kan starte med én session hos en sexolog, som kan hjælpe jer til at få øje på, hvad der er på spil. Prøv at kontakt din kræftafdeling og hør om de har tilknyttet en sexolog – det har de på nogle hospitaler.

De bedste tanker Luise Sinding Nygaard