Jeg er blevet alvorligt syg for anden gang. Har jeg ret til sygedagpenge igen?

28-04-2019

Spørgsmål 

Hej,

Jeg er i job-ressourceforløb efter en hjerneblødning i december 2017, og efter endt sygedagpenge er jeg i ressourceforløb, og det betyder det samme som kontanthjælp.

Men så her i februar 2019 fik jeg konstateret brystkræft, og så henvendte jeg mig til min sagsbehandler i jobcentret for at høre, om når jeg har fået en ny alvorlig sygdom så ikke kom på sygedagpenge igen. Nu er vi sidst i april, og jeg har ikke fået svar på om jeg har ret til sygedagpenge på grund af brystkræften. Det vil betyde meget økonomisk for os.

Kan du evt hjælpe med at finde ud af om jeg har ret til det, og hvis jeg har, er det så med tilbagevirkende kraft? 

Svar

Hej,

Mange tak for dit spørgsmål! Det er noget af en situation, som du befinder dig i. Det er et ganske godt spørgsmål, hvor jeg har måtte forhøre mig, idet ressourceforløb ikke er noget, som jeg har den store erfaring med.  
 
Jeg har adspurgt nogle klogere hoveder end mig, som oplyser, at du ikke kan gå tilbage til Sygedagpenge. Dette er ikke tilfældet, idet du ikke har genoptjent retten til sygedagpenge i form af at opfylde beskæftigelseskravet. Således vil det være underordnet om der er tale om ny sygdom eller ej. Mere ved jeg simpelthen ikke, desværre.  
 
Jeg håber dette kan hjælpe dig bare lidt. Ellers så tag fat i din sagsbehandler ved kommunen – eventuelt ring til dem og forhør dig.  
 
Al held og lykke,  

De bedste hilsner

Rebecca

Få hjælp fra vores socialrådgiver

Socialrådgiver Rebecca Lykke er tilknyttet Senfølgerforeningen og hjælper med at svare på de spørgsmål om tilknytning til arbejdsmarkedet, du som patient eller pårørende ikke selv kan finde svar på.

Send dit spørgsmål til vores socialrådgiver her