Tilbud om kommunal kræftrehabilitering breder sig

11-04-2013
En opgørelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at ved udgangen af 2012 havde halvdelen af landets kommuner målrettede tilbud om kræftrehabilitering. 36 procent var ved at etablere rehabiliteringstilbud, mens 14 procent endnu ikke var kommet i gang. Kræftens Bekæmpelse er meget positive, men slår fast, at det er vigtigt, at de tilbud, der gives, er relevante og lever op til de faglige standarder.

Fysisk aktivitet, fokus på kost, psykosocial støtte og samvær med ligestillede. Det er nogle af ingredienserne i de tilbud, kræftramte borgere får tilbudt i kommunerne.

Lektor Jesper B Andersen fra Københavns Universitet står bag ny forskning, der giver håb om, at en genetisk analyse i fremtiden kan vise hvilken behandling der er den bedste til patienter med galdevejskræft. Foto: Københavns Universitet

Det er forskere ved forskningscenteret Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) under Københavns Universitet, som netop har vist, at kræft i galdevejene kan skyldes genetiske fejl, som er forskellige fra patient til patient. Og når fejlene er forskellige, bør kuren formentlig også være det. 

– Vi har undersøgt kræftvævet fra næsten 500 kræftpatienter, og vores undersøgelser viser, at der baseret på arvemassen er tale om fire overordnede typer af denne kræftform, som hver især er sårbare overfor forskellige typer kemoterapi, siger Jesper B Andersen. Han er lektor og gruppeleder ved BRIC og har stået i spidsen for den nye forskning. 

Næste skridt er kliniske forsøg
Efter at have identificeret de fire overordnede grupper, undersøgte forskerne 525 typer medicin for at finde den, som bedst passer til hver af grupperne. Ingen af de testede typer medicin bliver i dag brugt mod kræft i galdevejene, men de er alle enten godkendt til behandling af andre sygdomme eller er i sidste fase inden godkendelse ved Lægemiddelstyrelsen. Det giver håb om, at en eventuel ny behandling hurtigt kan komme ud til patienterne. 

Forskningen er indtil videre foregået i laboratoriet, men næste skridt vil nu være at indlede samarbejde med kliniske partnere om forsøg med patienter.

Hvis resultaterne herfra er gode, kan det føre til nye behandlinger: 

– De metoder, vi har brugt, er allerede tilgængelige på de fleste hospitaler, så teknikken til at foretage analyserne er på plads, siger Jesper B Andersen. 

Håb om bedre tilbud
Den nye forskning er blandt andet støttet med fem millioner kr. fra Kræftens Bekæmpelses Knæk Cancer indsamling i 2013.

Forskningschef i Kræftens Bekæmpelse, læge og professor Mef Nilbert er positiv overfor de nye resultater:

– Det er rigtig spændende og giver håb om, at der i fremtiden kommer en skræddersyet behandling mod denne livstruende sygdom. Patienter med galdevejskræft har brug for mere effektive og skånsomme behandlinger, og de nye resultater er et godt skridt i den retning, siger hun.

Resultaterne er offentliggjort her: Nepal C et al.: Genomic Perturbations Reveal Distinct Regulatory Networks in Intrahepatic Cholangiocarcinoma. Hepatology. 2017 Dec 26. doi: 10.1002/hep.29764. [Epub ahead of print]

Læs mere om kræft i galdevejene

Mangel på systematik og information

At ikke nær alle kræftpatienter får et tilbud om rehabilitering, skyldes ifølge Bo Andreassen Rix blandt andet, at hospitalerne og almen praksis ikke systematisk henviser til kommunernes tilbud. Kommunerne har desuden en opgave i forhold til at informere om tilbuddene.

-Vi hører ofte om, at en kommune har oprettet et godt tilbud, og så kan de ikke skaffe deltagere på deres hold. Det kan jo skyldes manglende samarbejde med hospitaler og praktiserende læger om at få henvist patienter, men også, at der simpelthen ikke er nok patienter i én kommune til at starte holdtræning. Derfor kan det være en rigtig god idé, at flere kommuner går sammen om at tilbyde målrettet tilbud til en patientgruppe, som eksempelvis kvinder med brystkræft, fastslår Bo Andreassen Rix.

Det har blandt andet Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommune gjort. I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse har de tre kommuner etableret et kursus, der sætter fokus på kost, bevægelse, tanker og søvn. Kræftens Bekæmpelse har stået for at uddanne kommunens medarbejdere og hjulpet med at sammensætte rehabiliteringstilbuddet.

Anbefaler landsdækkende screeningsværktøj
Bo Andreassen medgiver, at det er en stor udfordring for kommunerne at få skræddersyet rehabiliteringstilbuddene, og mange kommuner mangler viden om, hvad et godt tilbud skal indeholde.

-Vi hjælper gerne på vej. Et godt tilbud skal indeholde fysisk aktivitet, psykosocial støtte og undervisning i livsstilsfaktorer. Forløbet skal tilrettelægges individuelt og i samarbejde med patienten, hvor den enkeltes behov vurderes. Men vores undersøgelse viser, at det faktisk kun er en tredjedel af kommunerne, der har et redskab til at vurdere behovet, fortæller Bo Andreassen Rix.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler derfor, at der udarbejdes et landsdækkende redskab, som kommunerne kan bruge, når de skal vurdere den enkeltes behov for rehabilitering.

Kræftrehabilitering er vigtig
Det er svært præcist at sige, hvor mange der har behov for hjælp til at vende tilbage til hverdagen. Men udenlandske erfaringer peger på, at ca. 30 procent har behov for rehabilitering i tilknytning til eller umiddelbart efter behandling, og yderligere 10 procent får brug for hjælp i månederne efter. Behovet for hjælp kan altså sagtens opstår noget tid, efter behandlingen er afsluttet, da mange følger af sygdommen og behandlingen først viser sig der.

Kræftrehabilitering er særdeles vigtigt, og er ofte det skub, som kræftpatienter har brug for at komme videre efter sygdommen. Og rehabiliteringen kan være med til at reducere begrænsninger i patientens fysiske, psykiske og sociale funktion.

-Det kan koste dyrt, hvis patienten ikke får tilbudt den nødvendige rehabilitering. Manglende rehabilitering kan f.eks. medføre manglende funktionsevne og depression – og i sidste ende kan det betyde, at man ryger ud af arbejdsmarkedet, siger Bo Andreassen Rix.

Flere end 230.000 danskere lever i dag med kræft eller har tidligere haft sygdommen.