Intimitet - førstehjælp til kræftramte unge

22-02-2013
Ikke mindst for yngre kræftramte er det vigtigt at få hjælp til at bevare det intime liv. - Det fungerer som en selvtillidsgenerator, der øger deres livskvalitet og evne til at mestre sygdommen og kan mindske de talrige psykosociale senfølger, kræftpatienter døjer med, siger professor i sexologi ved Aalborg Universitet, Christian Graugaard.

Hvert år får omkring 1300 unge i alderen 15-39 år en kræftdiagnose, og for især de yngste i denne gruppe opleves det at få en livstruende sygdom som at blive kastet af et tog, der bruser videre.

Det skyldes bl.a., at der ikke findes en national strategi for udredning og behandling af denne aldersgruppe, og at den forbedring i overlevelsen, som de senere år er konstateret for børn og ældre kræftpatienter, ikke er slået igennem for den yngre aldersgruppe. Samtidig tyder også meget på, at diagnosen for mange af de yngre kræftpatienter, ofte først stilles flere måneder efter første symptom.

Store sociale omkostninger
-Vi må skabe en særlig platform, møntet på yngre kræftramte. En ungdoms-onkologi, som tager udgangspunkt i det, de unge synes er væsentligt og svært. Selvfølgelig er det vigtigst at behandle selve kræftsygdommen, men vi må også være klar over, at bivirkninger som kvalme, smerter, træthed og måske også et ændret udseende kan forstyrre det gode ungdomsliv og have sociale omkostninger, siger professor Christian Graugaard, der sammen med en række andre eksperter er med til at rådgive Kræftens Bekæmpelse omkring den forestående undersøgelse.

Ud over selve sygdomsindsatsen finder Christian Graugaard det af afgørende betydning, at sundhedspersonalet også bistår patienterne med at være opmærksomme på deres behov for intimitet.

Andet og mere end sex

-Seksualitet er jo andet og mere end sex. Det handler om nærvær og intimitet og kan fungere som et slags ’helle’, hvorfra patienterne kan hente overskud og ressourcer til at mestre deres sygdom. Vi ved, de to ting hænger sammen. Uden den nærhed og intimitet, som let kan drukne i en svær og langvarig sygdomsperiode, øges de psykosociale problemer. Vi ser patienter, der bliver fyldt af skam over en ændret krop. De føler sig måske ulækre, isolerer sig og bliver kede af det. Alt imens de frygter, at de aldrig vil blive i stand til at få en kæreste eller for den sags skyld stifte familie og få børn, siger han og understreger, at den frygt skal de sundhedsprofessionelle naturligvis tage alvorligt.

Mestring af sygdom

Ifølge Christian Graugaard viser forskning fra voksne mandlige diabetespatienter, at jo mere velfungerende deres intim-liv er, des bedre er de til at passe sygdommen.

-For unge med kræft er lysten og evnen til kærester, fester, flirt og forelskelse og sex mindst lige så betydningsfuld som for alle andre unge. Der er bare større barrierer, og det er vores ansvar som sundhedsprofessionelle at nedbryde de tabuer, der er omkring, hvor vigtigt det seksuelle er som en slags raskhedsfaktor. Vi professionelle må tage têten. Ikke alene når det gælder den medicinske og kirurgiske behandling, men også når det drejer sig om de bløde aspekter i patientens liv, siger Christian Graugaard.